Alle er velkomne til at deltage i krible krable dagen den 31. maj. Her skal blandt andet fanges insekter og laves pandekager. Foto: Kolding Kommune

Alle er velkomne til at deltage i krible krable dagen den 31. maj. Her skal blandt andet fanges insekter og laves pandekager. Foto: Kolding Kommune

Krible krable-livet på engen

Tag med på jagt efter biller, edderkopper og sommerfugle søndag den 31. maj klokken 11-13 på engen ved Harte Skov. Med net og insektsugere skal vi fange og undersøge alt det, der krible og krabler på engen. Hvor mange ben er det nu edderkoppen har, og må vi godt røre ved sommerfuglens vinger? Naturvejleder Nanna Winbladh tager børnefamilier med på tur og lave sjove krible krable aktiviteter.
 

”Vi skal selvfølgelig fange en masse dyr og kigge nærmere på dem, men vi skal også lave krible krable væddeløb, teste hvor meget en snegl kan trække og lave insektfælder af kartofler, som børnene kan tage med hjem,” fortæller Nanna Winbladh.

Pandekager over bål

Alle er velkomne til at deltage, og naturvejlederen opfordrer familierne til at tage madpakken med og nyde på engen. Dagen slutter med, at alle kan få mulighed for at bage en pandekage på bålet. Vi mødes på gårdspladsen ved Landbomuseet Kolding, Brødsgårdsvej 52, 6000 Kolding.

Publiceret 23 May 2015 10:00