Stolte og lykkelige vindere af IVÆRKSÆTTERPRISEN 2015 i kategorien 'Bedste fysiske produkt', Nordisk Tang v. duoen Heine Max Olesen (tv) og Ulrik Trieb.

Stolte og lykkelige vindere af IVÆRKSÆTTERPRISEN 2015 i kategorien 'Bedste fysiske produkt', Nordisk Tang v. duoen Heine Max Olesen (tv) og Ulrik Trieb.

Priserne regnede ned over Nordisk Tang

Grenaa-virksomheden Nordisk Tang, måtte på podiet hele to gange, da Business Region Aarhus for femte år i træk kårede de tre mest lovende iværksættere i Østjylland. Det skete på Iværk&Vækst i Fængslet i Horsens

Af
Lars Norman Thomsen

Lars Norman Thomsen

Heine Max Olesen og Ulrik Trieb, duoen bag Nordisk Tang i Grenaa, måtte knibe sig i deres arme, da de torsdag fik overrakt IVÆRKSÆTTERPRISEN 2015 i Business Region Aarhus.
For ikke nok med det så vandt Nordisk Tang også Thumbs Up 2015, der er iværksætternes favoritpris.
Nordisk Tang var således den virksomhed, der fik flest stemmer ved afstemningen på Iværk&Væksts hjemmeside.
Prisoverrækkelsen fandt sted på Iværk&Vækst i Fængslet i Horsens med Business Region Aarhus som arrangør for femte gang.
Med prisen følger et mentorforløb og en pengepræmie på 15.000 kr. sponseret af Nordea.
Det var et dommerpanel bestående af Michael Mortensen fra CASA A/S i Horsens, Lars Schacksen fra Nü by Staff i Randers, Brian Sørensen fra Cult A/S i Aarhus, Moonis Kamil fra iPosen.dk i Aarhus, Mette Rønn Bendix fra Kvadrat i Ebeltoft og Trine Wiese fra Winther & Wiese i Randers, der udvalgte vinderne af IVÆRKSÆTTERPRISEN 2015 i kategorierne:
Bedste fysiske produkt
Bedste immaterielle produkt
Den kreative pris
Tang i madlavningen
Hos Nordisk Tang har man formået at overbevise flere og flere om, at den nordiske tang med fordel kan bruges i den daglige madlavning.
Heine Max Olesen og Ulrik Trieb har 15 års erfaring i fiskebranchen og driver Friskfisken på Grenaa Havn.
De har i 2014 lanceret en række produkter baseret på nordisk tang. For eksempel grøn-tangpesto og tangsalt - og der er flere på tegnebrættet, som skal stå deres prøve i de kommende år.

Sælger Dennis Hølund, Nordisk Tang, kan se frem til endnu mere travlhed efter kåringen. Foto: Lars Norman Thomsen

Sælger Dennis Hølund, Nordisk Tang, kan se frem til endnu mere travlhed efter kåringen. Foto: Lars Norman Thomsen

Publiceret 23 May 2015 13:00