(Privatfoto).

(Privatfoto).

Sæt ansigt på dit hus - kreativ familieworkshop

- med STREETHEART på KØS i Køge lørdag 30. maj kl. 13-15

KØGE: Fantasifulde facader og sprudlende farver er i fokus, når KØS Museum for kunst i det offentlige rum i Køge inviterer på en kreativ familieworkshop med STREETHEART lørdag 30. maj kl. 13-15.
Workshoppen tager udgangspunkt i museets aktuelle udstilling Randi & Katrine – Follies & faces, der præsenterer kunstnerduoen Randi & Katrines eventyrlige og legende univers i form af en 2 km lang kunstrute fra KØS til Søndre Havn samt en indendørs retrospektiv udstilling.

Huse med blinkende øjne

Med afsæt i Randi & Katrines fascination af bygninger med menneskelige træk, der taler til os og skubber til vores forestillinger om omgivelserne, inviteres deltagerne til at sætte fantasien fri og bygge et hus med deres egne personlige udtryk.
Til inspiration er værket The House in Your Head, der udgør det første af fem værker på den udendørs kunstrute. Med sin placering lige overfor KØS blinker huset til forbipasserende og signalerer liv og bevægelse. Hvad fortæller det os? Og hvem bor i det? 
Det foregår l'rdag den 30. maj kl. 13-15 på forpladsen ved KØS, Nørregade 29, Køge.
I tilfælde af dårligt vejr afholdes workshoppen indendørs på KØS.
 
Workshoppen er gratis, men tilmelding er nødvendig via www.Billetto. Eventuelle spørgsmål i forbindelse med tilmelding bedes rettet til info@koes.dk.
En lignende workshop afholdes lørdag 22. august kl. 13-15. 
Udstillingen af værker i byrummet på Søndre Havn sker i samarbejde med og med støtte fra Køge Kyst.
Køge Bugt-området danner i 2015 ramme om en stor fælles kunstnerisk manifestation af Randi & Katrine.
Udover udstillingen på KØS viser kunstmuseet ARKEN en udstilling med Randi & Katrine i museets kunstakse i perioden 31. januar til 1. november 2015.
pm

STREETHEART

er et formidlingsbureau med ekspertise i street art og kunstoplevelser i byrummet. Deres workshops henvender sig både til børn og voksne og tager udgangspunkt i det urbane møde mellem mennesker og kunsten.
 
Udstillingen Randi & Katrine – Follies & faces
Med kunstruten og den indendørs udstilling om Randi & Katrine sætter KØS fokus på nogle af de mest markante og betydningsfulde kunstnere, som i disse år arbejder i det offentlige rum.

På ruten, der er KØS' fjerde særudstilling i Køges byrum, møder vi fem nye værker, der vender hverdagen på hovedet og pirker til vores fantasi.

Den indendørs udstilling giver mulighed for at få et sjældent kig ind i de kunstneriske processer bag Randi & Katrines projekter til det offentlige rum samt installationer og skulpturer gennem de seneste 10 år.

Udstillingen løber frem til 27. marts 2016.

Publiceret 23 May 2015 16:00