Med en solid donation fra A.P. Møllers fond vil den gamle mølle ved museet snart kunne dreje rundt igen.

Med en solid donation fra A.P. Møllers fond vil den gamle mølle ved museet snart kunne dreje rundt igen.

Donation:

A.P. Møller sætter vinger på møllen

Stor bevilling fra A. P. Møllers Fond til stubmøllen på Museum Sønderjylland i Dalgade

Et af Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslevs vartegn er stubmøllen fra Rangstrup. Den fine mølle er oprindeligt bygget i Møgeltønder omkring 1742. I 1830erne blev den flyttet til Rangstrup, hvor den var i brug frem til begyndelsen af 1900-tallet. I 1921 blev den igen pillet fra hinanden og genrejst i Haderslev Museums frilandsafdeling mellem Åstrupvej og Dalgade.
"En stubmølle er den ældste danske vindmølletype. Typen var enerådende fra den ældre middelalder og frem til midten af 1700-tallet, hvor den større og langt mere effektive hollandske mølle vandt frem. I modsætning til den hollandske mølle, hvor man kun drejer toppen, eller hatten som den kaldes, op imod vinden, så skal hele møllehuset på stubmøllen drejes, for at vinden kan få vingerne til at snurre rundt. Drejningen af møllehuset sker omkring en krydsfod – ”stubben” - der bærer hele konstruktionen. Møllen drejes ved hjælp af et håndspil, der sidder yderst på den lange ”svans”. Der er ikke ret mange af disse gamle stubmøller tilbage, hvorimod der endnu er bevaret en del hollandske møller, som f. eks. Sillerup Mølle," fortæller overinspektør ved museet, Lennart Madsen.
"Møllen var genstand for en større renovering i 1995-96, men blev ramt af væltende træer og beskadiget under orkanen i december 1999. I forbindelsen med reparationen af disse skader blev møllen flyttet lidt tilbage på museets grønne område," fortæller han videre.

Vinger var rådne

"I 2013 opdagede museets personale så, at stubmøllens vinger var ved at rådne igennem. Råddet fandtes i det område, der er alle møllevingers kritiske punkt, der hvor de fire vinger krydser hinanden. Her kan vandet komme til at stå stille i længere perioder, også selv om man jævnligt drejer vingerne. Det er et problem alle mølleejere til alle tider har skullet forholde sig til, problemet er blot blevet større i takt med, at møllerne ikke længere opfylder deres oprindelige formål. Vingerne drejer ikke længere rundt hver dag, så vandet får bedre lejlighed til at blive liggende," fortæller museumsmanden.
"For at forhindre ulykker blev vingerne straks savet af møllen, der siden har stået som en torso, uden de vinger der er helt afgørende for at kunne forstå en vindmølle. Nu bliver det, takket være en fornem bevilling fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formål, snart igen muligt at opleve museets stubmølle med vinger. Det bliver møllebygger John Jensen ApS fra Sjælland, der sandsynligvis i ugen efter pinse kommer og sætter de nye vinger på møllen. Det kommer ikke til at tage lang tid, idet det meste af arbejdet er foretaget på møllebyggerværkstedet i Grevinge. Og denne gang bliver der gjort ekstra foranstaltninger for at forhindre træet i at rådne, der hvor erfaringen siger, at det sker. Med opsætningen af vingerne her i slutningen af maj måned, kan vi heldigvis være sikre på, at møllen kommer til at se ud som den skal til de kommende sommeraftener på museet, de fire første onsdage i juli måned," slutter Lennart Madsen.

Publiceret 23 May 2015 06:00