Dennis Hølund er blevet hyret som sælger af Nordisk Tang, og han er på farten til specialforretninger, fiskehandlere og restauranter

Dennis Hølund er blevet hyret som sælger af Nordisk Tang, og han er på farten til specialforretninger, fiskehandlere og restauranter

Egebladet byder på tang

Det er nogle erfarne herrer, der sammen med Egebladet vil lære danskerne at spise tang

Af
Kim Schou

Heine og Ulrik, er indehavere af Nordisk Tang og har 15 års erfaring fra fiskebranchen og er samtidig indehavere af fiskeforretningen Friskfisken på Grenå Havn.
"Vi ønsker at få den nordiske tang ind i den daglige madlavning. Det vil vi, fordi det smager skønt, fordi det er sundt!
Og fordi vi tror på, at bæredygtighed er vejen frem," fortæller de to initiativrige herrer, som nu i samarbejde med Egebladet i Varde vil lære danskerne at spise tang i pinsen ved Filsø.
"I foråret 2014 startede vi for alvor arbejdet med tangen og blev lynhurtigt forelskede i tangens unikke egenskaber.
Vi har fået lavet en risikoanalyse af det nordiske tang, da det ikke hidtil var godkendt som fødevare i Danmark.
Analysen var yderst positiv, og derfor er den nordiske tang nu godkendt som fødevare," smiler de.

Sunde kostfibre

Tangen, som giver en unik afstemt smagsoplevelse, er nænsomt udvalgt og høstet ved de nordiske kyster. Tang er bl.a. rig på Omega-3 fedtsyrer, naturlige salte, sunde kostfibre og
har et højt indhold af protein.
I dag Vi sælger B2B til en lang række specialforretninger over hele DK. Fra Skagen til Sønderjylland og fra Ribe til København i eksempelvis Torvehallerne.
Ift. B2C har vi etableret webshoppen på www.nordisktang.dk
Du kan smage tangen på Egebladets stand.

Publiceret 24 May 2015 06:00