Pinsekoncert på Tirsbæk Strand

Ingen Pinsemorgen uden Pinsekoncert på bålpladsen ved Tirsbæk Strand. Og uanset vejret inviterer Modern Brass Quintet, Vejle Kommunes Idræts- og Kulturudvalg og Apollokoret til Pinsekoncert i det fri søndag den 24. maj klokken 8.00. Koncerten starter præcis, og publikum opfordres til at komme lidt i god tid, så alle er på plads med klapborde, tæpper, kaffe og rundstykker.
Der er fri entré, og der sælges som sædvanligt en lille skarp til de ru morgenhalse. Kaffe, rundstykker, klapborde og stole, tæpper og eventuel paraplyer medbringer man selv.

Publiceret 24 May 2015 06:00