De lokale posthuse er i flyttehumør. Både i Esbjerg og på Fanø skiftes der adresse i denne tid. Foto: Post Danmark

De lokale posthuse er i flyttehumør. Både i Esbjerg og på Fanø skiftes der adresse i denne tid. Foto: Post Danmark

Så flytter Fanøs posthus også

Af
Rune Weitling

For kort tid siden meldte Post Danmark ud, at man flytter postudleveringen i Esbjerg fra Torvet og Jernbanegade og ned i Føtex.
På Fanø har man ingen Føtex, men til gengæld har man en boghandel, og den skal nu også agere posthus. Post Danmark flytter nemlig posthuset fra Fanø Turistbureau til Fanø Boghandel på Hovedgaden 58. Her kan kunderne se frem til længere åbningstider, når boghandlen slår dørene op for postbetjening 8. april, skriver Post Danmark i en pressemeddelelse.
I det nye posthus kan der hentes og sendes pakker og breve samt købes frimærker og pakkelabels i hele boghandlens åbningstid.
”Med posthus i butikken får vi et nyt og spændende produkt på hylden, og vi glæder os til at servicere både nye og gamle kunder. Det er vores forventning, at et posthus her hos os i endnu højere grad vil gøre boghandlen til et lokalt omdrejningspunkt,” siger Mariann Haldan, indehaver af Fanø Boghandel.

Publiceret 24 May 2015 07:00