Christopher på scenen. Hviiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiin.

Christopher på scenen. Hviiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiin.

Hviiiiin:

I lære som Christopherfan

Vi sendte vores 45-årige mandlige journalist ud på en opgave. At gå i lære som ung Christopher-fan

Af
Jørgen Flindt

Jeg vil starte med en tilståelse. Jeg kan godt lide Christophers musik, for det er melodiøst på en funkymåde.
Skrigende teenage-pige, det er jeg dog ikke, men det er snart tid til at den unge sanger går på den store scene, og jeg undres. De unge piger har det der smil på, som alle unge fyre vil ønske at modtage.
Hvad er der med ham Christopher?
"Han er da bare for lækker. Og så er der hans musik. Det er ikke kun for pigerne men for alle," siger en flok tøser fra henholdsvis Sportsefterskolen Sine og Hopstrup Efterskole.
De har samlet sig i en flok, og de er klar til koncert fra forreste række. Jeg spørger dem, og der skal hvines igennem, når han nu går på scenen, for så skal jeg jo have varmet min stemme op.
"Det gælder ikke om at hvine. Men om at synge med på hans sange," siger de.
Og der kommer jeg til kort, for jeg kender kun en, men det er vel en start.
Lidt derfra, på en stol, sidder 14-årige Karoline Andersen fra Vejle. Hun er også klar til koncert.
"Jeg er da fan af ham, men ikke på den der 'Han er da bare for lækker måde, og jeg har plakater på alle væggene-måde', for det er hans musik, som jeg er vild med. Men ok, når det er sagt, så jo, han er da lækker," siger hun og smiler.
Jeg gør mig klar til, at han går på scenen, men det gør alle andre også. Også de unge mænd, der flokkes på samme måde som de unge piger.
Bassen går i gang, røgen stiger til vejrs. Og så går han på. Christopher. Pigerne hviner og skriger, og jeg glemmer helt at gøre det samme af bare benovelse.
Og så synges der ellers med, eller ok jeg gør nu  ikke, for jeg kender ikke teksten, men skidt, min stemme savnes vist ikke.
Christopher er kronprinsen af pop denne lørdag. Og vi hviner med alle sammen.

Pigerne her havde taget plads i god tid, så de fik forreste række.

Pigerne her havde taget plads i god tid, så de fik forreste række.

Karoline er fan, men ikke mere end at hun ikke nødvendigvis skulle op foran at stå.

Karoline er fan, men ikke mere end at hun ikke nødvendigvis skulle op foran at stå.

Publiceret 24 May 2015 13:00