Gadekærsfest i Skuldelev

Skuldelev Bylaug og Dagli'Brugsen har forberedt en hyggedag i Skuldelev lørdag d. 30. maj.
Dagen starter med det årlige Gadekærsmarked med masser af loppestande, hoppeborg og sæbekasseløb samt Bylaugets bod med salg af grillpølser, øl, vand og kaffe. Loppestande bestilles hos Jørgen på 40468935 og koster 50 kr. Sæbekassebiler tilmeldes hos Asger på 20272882. Der vil være præmier til vinderen af sæbekasseløbet.
Kl. 17 starter Grillfesten ved Brugsen med levende musik og grillmenu med røde bøffer, pølser, to slags salat og flütes. Madbilletter skal købes på forhånd i Brugsen og koster 100 kr. for voksne og 50 kr. for børn. Samtidig holder Brugsen aftenåbent til kl. 21.
”Vi håber, at rigtig mange vil møde op deltage i dette fælles arrangement,” siger oldermand Jørgen C og fortsætter:
“Jeg glæder mig til at se nogle kreative sæbekassebiler, og Bo har en lille overraskelse klar til alle stadeholderne”.

Publiceret 25 May 2015 14:00