Bozga har scoret i eget net, og så kan SønderjyskE blive i Superligaen.

Bozga har scoret i eget net, og så kan SønderjyskE blive i Superligaen.

SE FEDE BILLEDER:

Reddet trods gummiben

SønderjyskE spillede en skidt kamp men blev reddet af et selvmål

Af
Af Peter Rasmussen

Målsætningen er indfriet. SønderjyskE er også i næste sæson en del af landets bedste fodboldrække, Alka Superligaen. På den måde er årets målsætning og træner Lars Søndergaard kan aflevere et superligahold til sin efterfølger når han om to kampe drager til AaB.
Det faktum udløste naturligvis glæde og lettelse hos de lyseblå:
"Der har været nerver på her til sidst, selvom vi har været her før. På et tidspunkt var vi hele 14 point over stregen, men Superligaen er blevet bedre og mere jævnbyrdig. Og på det seneste har bundholdene vundet rigtig mange kampe," siger en smilende cheftræner Lars Søndergaard, der dog bliver alvorlig ved spørgsmålet "Hvor meget betyder det at du kan aflevere et superligahold?"
"Det betyder alt!," lød det korte svar.
 

Gummiben blev ikke straffet

Det kunne ellers sagtens være gået galt i gårsdagens kamp. Gæsterne fra FC Vestsjælland var klart det bedste hold - og kun manglende effektivitet foran mål reddede SønderjyskE fra at komme bagud med mere end et mål. Og da FCV scorede påny var det, heldigvis for hjemmeholdet, i eget net. Og så var SønderjyskEs fremtid i Superligaen sikret.
 

"Skide med det!"

Forsvarsspiller Pierre Kanstrup var da også helt klar i spyttet:
"Vi har ikke spillet så ringe i hele sæsonen. Der var alt for mange nerver på. Det var skrækkeligt!"
"Men vi fik det ene point og er sikret - og det er det vigtigste," slog han fast.

null

Publiceret 25 May 2015 06:00