Guldbageren i Augustenborg bliver til KonditorBageren

Guldbageren v. Birthe og Klaus Høhrmann på Stavensbølgade 5 i Augustenborg bliver den 4. juni en del af KonditorBager kæden og skifter også navn til KonditorBager.
"Vi valgte at skifte at skifte til KonditorBager, da vi syntes, at vi manglede faglige udfordringer. Og her passede KonditorBagers opskrifter og Bagt fra bunden-koncept bedst til os. Især, da vi allerede bager vores egne produkter fra bunden," fortæller bagermester Klaus Høhrmann, der driver forretningen sammen med sin kone Birthe.
”Vi håber, at fremtiden kommer til at byde på mange nye, spændende udfordringer. KonditorBager står for nytænkning og fokus på bagerhåndværket. Og os i de små mindre bagerier har det også bedst i bageriet frem for kontoret," supplerer Birthe Høhrmann.

Publiceret 27 May 2015 09:21