Lone Jørgensen var forbi Bonde Boutique forleden for at hente sin flotte præmie - et gavekort på 5000 kroner til forretningen.

Lone Jørgensen var forbi Bonde Boutique forleden for at hente sin flotte præmie - et gavekort på 5000 kroner til forretningen.

Heldig vinder fik gavekort på 5.000 kroner

KONKURRENCE: I forbindelse med åbningen af Bonde Boutique i Jernbanegade i Køge arrangerede den nye tøjforretning en konkurrence for alle de kunder, der meldte sig ind i Bonde Boutiques kundeklub i løbet af de første tre dage.
Nu er vinderen udtrukket, og det blev Lone Jørgensen, der vandt gavekortet på 5000 kroner til forretningen. Lone Jørgensen bor i Strøby Egede og arbejder til daglig som ergoterapeut, og hun besøgte Bonde Boutique på åbningsdagen - blandt andet for at finde en festkjole til sin datters bryllup senere på sommeren.
Og nu kan hun altså se frem til en ny shoppetur i Bonde Boutique med det flotte gavekort i hånden.
Bonde Boutique åbnede tidligere på måneden, og byder blandt andet på mærker som Gerry Weber, Joseph Ribkoff, Brandtex, Elton og Skovhuus.

Publiceret 27 May 2015 06:00