Feltturen bød også på spændende besøg ved et af de aktive vulkanområder på Island.

Feltturen bød også på spændende besøg ved et af de aktive vulkanområder på Island.

Islands vilde vulkaner

Her fortæller folkeskole- og gymnasieelever om deres feltstudier på Island med projektet “Talenter på Tværs”

VULKANISME: Islands vulkaner bemærker man alle steder, når man kommer til landet. På bondegården i Sydlandet hørte vi beretninger om 15 cm askelag, der dækkede gården og markerne. Vi ser med egne øjne de endeløse lavamarker på Reykjanæs og i Sydlandet, hvor de blandt andet blev dannet ved et historisk langt udbrud i 1783.

Af
Af: Cathrine Gaffron Hansen

Langhøj

Lisa Dana Olsen

HG

Caroline Oreskov Christoffersen

Frydenhøj

Frederikke Sofie Vinding

HG

Vulkaner er en vigtig del af Islands historie og fremtid. I dag bliver vulkanerne overvåget, og hold af forskere undersøger positive og negative konsekvenser af vulkanismen. De negative konsekvenser kan være askedække, lavadække, giftige gasser, eksplosioner og jøkelløb. Vulkanismen er imidlertid også årsag til opkoncentrationer af bestemte metaller og mineraler, som vil kunne udvindes og udnyttes på et senere tidspunkt.
Islands vulkaner er fascinerende, og den vulkanske aktivitet på klippeøen berører ikke kun islændingene. I 2010 producerede det subglaciale vulkanudbrud i Eyafjallajökull f.eks. så meget aske, at vulkanen stoppede al flytrafik i Europa.

Vulkanismen i Island

Under Atlanterhavet ligger en undersøisk bjergkæde; den midtatlantiske højderyg. Den er skabt ved, at den nordamerikanske og den eurasiske oceanbundsplade her går fra hinanden, og magma fra jordens indre trænger ud og danner undersøiske bjergkæder. Kun ét sted stikker bjergkæden op over havoverfladen – området hedder Island, og netop her er den vulkanske aktivitet særligt stor.
Når der er særligt mange vulkaner i Island, skyldes det både den tektoniske spredningszone, men også det faktum, at Island ligger på et såkaldt hot spot - et særligt varmt sted i jordens kappe, der får vulkanerne til at gå i udbrud oftere og voldsommere end de fleste andre steder på jorden. Andre vulkanske hot spots tæller Hawaiiøerne og de kanariske øer ud for Afrikas vestkyst. Alle har de det til fælles, at en søjle af varme fra jordens indre forårsager bjergarternes smeltning i jordskorpen.
Island har alle former for vulkaner bortset fra supervulkaner, og er dermed et af de bedste steder i verden at studere geologi og vulkanisme. Island består af 30 vulkanske systemer, hvoraf et system kan bestå af mange forskellige vulkaner. De mest kendte vulkaner på Island er Hekla, Katla, Eyjafjallajökull, Eldfell på Heimaey og Bárðarbunga, der var i udbrud i september sidste år.
Nogle af disse vulkaner har Talenter på Tværs været så heldige at opleve på rejsen til øen. Selvom den planlagte tur til øen Heimaey blev aflyst på grund af problemer med færgen, så har vi i løbet af ugen fået vulkanenerne helt tæt ind på livet. Vi har boet med Eyjafjallajökull i baghaven, vandret på gletsjeren Myrdalsjökull, der ligger ovenpå Katla, og vi har talt med en ekspert fra Nordisk Vulkanologisk Center om det nyeste udbrud Bárðarbunga i 2014.

Feltarbejde i røg og damp

Målet for vores feltarbejde var Krýsuvik, som er et vulkansk aktivt område på Reykjanæs-halvøen sydvest for den islandske hovedstad Reykjavik. Vi kunne hurtigt konstatere, at området er meget vulkansk aktivt. Der var kogende og klukkende, mælkegrå mudderpotter, røg, samt varme kilder og bække. Damp stod op fra jorden, det boblede som en kogende gryde, og der lugtede af svovl. Ved en måling med et jordtermometer i ca. 15 cm dybde viste termometeret 100 grader. Jorden kogte med andre ord under os, da vi vandrede op ad bjergsiden til toppen ca. 300 m. oppe, hvor vi spiste vores frokost.
Fra toppen af bjerget ved Krýsuvik kunne vi se ud over landskabet og det vulkanske system, der bl.a. består af to eksplosionsvulkaner og to Moberg-vulkaner. Eksplosionsvulkanerne består af calderaer, hvor vulkanen er sprængt væk under udbruddet. De to calderaer, som vi så fra toppen af Krýsuvik, ligger under havniveau, og derfor er de i dag fyldt med vand og ligner egentlig to runde søer.
En Moberg-vulkan er en subglacial vulkan, hvilket vil sige, at den er dannet under en is-kappe. Når en Moberg-vulkan går i udbrud, flyder lavaen ikke ud som på en skjoldvulkan, der breder sig ud over et meget stort område. I en Moberg-vulkan bliver lavaen stoppet af is-kappen, som gør at den er flad på toppen og har stejle sider.

Overvågning af vulkanerne

På Island ligger Nordisk Vulkanologisk Center, som blev grundlagt i 1973. Centeret er oprettet som et samarbejde mellem de nordiske lande. Alle nordiske lande har interesser i de mineralske forekomster som dannes ved vulkanisme. Disse mineraler findes også i de andre nordiske lande, hvor der ikke i dag er aktive vulkanske områder. Men man vil gerne vide mere om dem, og derfor studeres de aktive processer i fællesskab i Island.
Efter et spændende foredrag med en af fagets førende forskere og centerets leder, vulkanolog Rikke Petersen, lærte vi om, hvordan centeret studerer, forsker og overvåger de islandske vulkaner og deres påvirkning på øen.
Overvågningen af de islandske vulkaner går langt tilbage. Et af historiens største udbrud er Laki-udbruddet fra 1783. Man ved en del om dette udbrud, da der findes skriftlige kilder, der dokumenterer det.
Tæt på Laki lå et kloster, hvor en præst førte en detaljeret dagbog over vulkanens aktiviteter og lavaens udbredelse. Det var et af de første udbrud, som blev dokumenteret i en sådan grad, at man kan sige, at det inspirerede til fremtidig overvågning af vulkaner. Under udbruddet blev 15 kubikkilometer aske gennem et ni måneder langt udbrud skudt ud i luftrummet gennem den 27 km lange kraterrække, som udgør sprækkevulkanen Laki på det sydlige Island. Udbruddet i Laki varede 9 måneder og var usædvanligt rigt på vulkansk aske og gasser som CO2 og SO2. Den sidstnævnte gas, svovldioxid, reagerer med vanddampen i luften og danner svovlsyre-aerosoler. Svovlsyre-aerosoler dannet ved Laki-udbruddet blokerede for solindstrålingen og var dermed med til at gøre klimaet koldere i en årrække - ikke bare i Island, men i hele Europa. Asken kunne tydeligt ses dale ned så langt væk som i Helsinki i Finland og i Stockholm i Sverige.
Islændingene kæmpede mod lavaen Ved al vulkansk aktivet i Island er der blevet stillet målestationer op, som sørger for at sende signaler ind til Vulkanologisk Center, hvis der skulle ske ændringer i aktiviteten. Indtil videre er der sat over 200 målestationer op, som skal observere deformation af jordoverfladen ved vulkanerne. En deformation kan være en udvidelse eller en mindskning af afstanden mellem målerne eller hævning/sænkning af overfladen. Desuden analyserer man ændring i gaskoncentrationer, vandkemien i smeltevandsfloderne, vandets temperatur ved vulkanerne og en overvågning af jordskælv i området omkring vulkanerne.
Denne forskning er vigtig, da et vulkanudbrud kan true islændingenes leveforhold og eksistensgrundlag, ligesom det skete i 1973 med udbruddet fra vulkanen Eldfell på øen Heimaey.
Spaltevulkanen Eldfell gik i udbrud i fem og en halv måned og sendte 1,5 million tons aske op i luftrummet. Lavastrømmen var så kraftig, at den ødelagde 350 huse og cirka 400 huse blev beskadiget. Men folket på øen tog kampen op, og de, som ikke var blevet evakueret, prøvede ved hjælp af koldt havvand at stoppe lavaen, der truede med at lukke øens eneste havn og dermed hele livsgrundlaget. Det lykkedes at sinke lavastrømmen ved at oversprøjte den med koldt vand, og da udbruddet stoppede, havde lavaen kreeret en ny og bedre indsejling til havnen. Da lavaen blev afkølet, og husene gravet fri for de mange meter aske, kom 3500 ud af de oprindelige 5300 indbyggere tilbage til øen for atter at bo i deres hjem.

Fremtidige udbrud

Det seneste vulkanudbrud i Island foregik i vulkanen Bárðarbunga. Udbruddet startede i september 2014 og endte først i februar 2015, ca. 6 måneder efter start. Udbruddet dannede et lavafelt på størrelse med Amager og var generelt et usædvanligt udbrud. Det usædvanlige var, at der opstod et caldera-kollaps, hvilket betyder, at vulkanen sank sammen. Normalt opbygger og udvider en vulkan sig, og derfor kom udbruddet også bag på de islandske forskere. Noget andet, som gjorde udbruddet specielt, var de jordskælv der i to måneder prægede landskabet omkring vulkanen. De var større end 5 på Richter-skalaen, og jordskælv i den størrelsesorden er meget usædvanlige for vulkaner og udbrud i Island.
Forskerne forventer at Katla bliver den næste islandske vulkan til at gå i udbrud. Katla er den tredje mest aktive vulkan på Island, og man har grund til at tro, at Eyjafjallajökull og Katla er forbundet, eftersom at Katla før er gået i udbrud få år efter, at Eyjafjallajökull har været i udbrud.
Og som vores guide sagde med et smil, da vi stod på gletsjeren, som Katla ligger under: “Vi må hellere se at komme afsted, hvis nu der skulle komme et udbrud.”
Artiklen er skrevet af:
Cathrine Gaffron Hansen, Langhøjskolen
Lisa Dana Olsen, Hvidovre Gymnasium & HF
Caroline Oreskov
Christoffersen,
Frydenhøjskolen
Frederikke Sofie Vinding, Hvidovre Gymnasium & HF

Publiceret 27 May 2015 08:00