Aabenraa Skoleorkester byder til koncert på torsdag. (Pressefoto).

Aabenraa Skoleorkester byder til koncert på torsdag. (Pressefoto).

Koncert i Sønderjyllandshallen

Torsdag inviterer Aabenraa Skoleorkester til den årlige sommerkoncert i Sønderjyllandshallen. Kl. 19.30 tages der hul på begivenheden, hvor alle interesserede er meget velkomne. Aftenens program er som altid en god blanding af swingnumre over pop-rockballader til de uundværlige festlige marcher. Orkesterets 40 medlemmer vil under ledelse af Michael Jeberg Kjær bl.a. spille et arrangement af Carl Nielsens ”Jeg ved en lærkerede”. Orkesteret er dermed med til at fejre 150 året for komponistens fødsel som deltager i Danmarks største Carl Nielsen stafet, der er startet på initiativ af Aabenraa Kommunes Musikråd. Tidligere orkestermedlem Jens Erik Stein er konferencier ved koncerten.

Publiceret 27 May 2015 10:00