Smid tøjet kampagnen gav cirka tre til fire gange mere tøj til butikken på Strandmarksvej.

Smid tøjet kampagnen gav cirka tre til fire gange mere tøj til butikken på Strandmarksvej.

Smid tøjet-kampagnen blev en stor succes

- også i Hvidovre

Den landsdækkende Røde Kors-kampagne “Smid tøjet, Danmark”, der kulminerede med det store show den 9. maj i TV2, blev en stor succes - ikke mindst i Hvidovre.

Til Røde Kors butikken på Strandmarksvej 21 fik vi mellem tre og fire gange så meget tøj ind som vi plejer i perioden, hvor kampagnen kørte, lyder det samstemmende fra butikkens to ledere, Lise Bauer og Birgit Willumsen.
- Vi har altid kunnet forsyne vores butik med det tøj, vi får ind direkte i butikken eller i den container, der er opstillet ved siden af butikken. Men mængderne her i kampagneperioden har været helt overvældende, og selv om der har været opstillet ekstra containere, har både disse og selve forretningen været fyldt op, og flere gange har der stået en del sække på fortovet. Og inde i butikken har der været svært fremkommeligt på grund af de mange sække. Vi er naturligvis meget taknemmelige over den store mængde tøj, vi har fået, og beklager samtidig de gener det har medført for de forbipasserende såvel som for butikkens kunder. Men vi skylder Hvidovreborgerne en meget stor tak for den entusiasme og offervillighed, de har udvist i forbindelse med kampagnen...
- Nu er der blevet ryddet op efter kampagnen, og efterfølgende har vi i butikken fået renoveret en del af inventaret, idet vi fik mulighed for at overtage en del tøjstativer mm. fra en anden butik, der desværre måtte dreje nøglen om, i det nærliggende forretningscenter. Så vi glæder os til at fortsat at se såvel nye kunder som vores faste kundekreds i de nye omgivelser, lyder det fra butikkens to ledere.

Publiceret 27 May 2015 08:00