To unge mænd fængslet efter knivoverfald på Avedøre Station

To unge mænd på 18 og 19 år blev fredag i retten i Glostrup fængslet i 14 dage for grov vold.

Politiet mistænker dem for grov vold og forsøg på manddrab. De er sigtet for at have forsøgt at dræbe en 37-årig mand på Avedøre Station den 2. maj kl. ca. 02.25. Den 37-årige mand blev stukket med kniv seks gange i brystet og i ryggen og var i livsfare. De formodede gerningsmænd er også mistænkt for grov vold mod en 30-årig mand der fulgtes med den 37-årige. Efter offentliggørelse af overvågningsbilleder på TV2 fik Københavns Vestegns Politi over 40 henvendelser, hvor der blev peget på to navngivne unge mænd. Den ene af dem meldte sig selv hos politiet kort efter og den anden mødte af selv op i retten ved middagstid. - Vi er rigtig glade for den hjælp, vi har fået af borgerne i sagen her. Vi mener, at vi nu har de to gerningsmænd til det voldsomme knivoverfald - så stor tak for de mange tip, siger politikommissær Hans Christian Tonnesen. På de billeder der blev vist i TV, ses også en yngre kvinde. Hun er endnu ikke identificeret og hende ønsker politiet forsat oplysninger om.

Publiceret 27 May 2015 08:00