Inge Faldager er stadig still going strong.

Inge Faldager er stadig still going strong.

Verdens bedste Inge vinder stadig kilovis af medaljer

67-årige Inge Faldager lader sig ikke af stoppe af sin alder. Hun hører til blandt verdens bedste veteraner inden for atletik, og hun har slet ikke tænkt sig at stoppe endnu

Inge Faldager ligner ikke en hammerkaster. I hvert fald ikke hvis man forestiller sig en bredskuldret kæmpe af en kvinde. Inge er slank og feminin, og da hun tager fat i hammeren og begynder at svinge den, er det næsten som at se en balletdanser. Elegant drejer hun rundt om sig selv med den tunge hammer svingende efter sig. Først over hovedet, derefter lavere, rundt og rundt drejer hun. At den spinkle kvinde kan håndtere en hammer så ubesværet fortæller lidt om hendes styrke. For ikke at nævne hendes talent, der blandt andet har skaffet hende 28 VM-titler.

Af
Af Julie Stougaard

Vinder to kilo medaljer om året

Normalt ville hun selvfølgelig lade hammeren flyve, men i dag er det bare for syns skyld, at hun svinger hammeren. Fotografen knipser begejstret det ene billede efter det andet, og Inge drejer rundt og rundt om sig selv, tilsyneladende uden at blive det mindste rundtosset. Men så igen, hun er jo også en af verdens bedste hammerkastveteraner. Inge har efterhånden selv opgivet at holde styr på antallet af titler, men hun er nået dertil, hvor hun kun beholder medaljerne af guld. Hun vinder nemlig intet mindre end to kilo medaljer om året, og det er altså lidt mere, end hun har plads til hjemme i privaten.
- Derfor tager jeg nogle gange forbi den lokale spejderhytte og spørger, om de kunne have glæde af nogle af mine medaljer. Jeg får simpelthen så mange, så jeg kan ikke beholde dem alle sammen, siger Inge og smiler.
Hun bor i Greve, men har trænet i Hvidovre Atletik og Motion siden 2001, hvor hun valgte at følge ambitionen om at dygtiggøre sig inden for hammerkast.
- Hvidovre Atletik og Motion havde meget at byde på, og jeg havde ambitioner om at komme med til de store stævner, så derfor skiftede jeg, siger Inge.

Sportssnak med kronprinsen

Hun har dyrket atletik, siden hun var 28. Til at starte med var det bare på motionsniveau, men efterhånden blev hun dygtigere og dygtigere med hammeren, og da hun blev 40, kom hun med på seniorniveau, og var med til at indføre hammerkast for kvinder som en del af Dansk Mesterskab.
Hendes lange karriere som hammerkaster har budt på mange oplevelser, deriblandt flere spændende rejser. Inges mand er også en dygtig atlet, og sammen rejser de ud i verden, så ofte som muligheden byder sig.
- Vi vil ikke gå glip af en eneste spændende rejse, vi vil have alle de oplevelser, vi kan få, siger Inge.
En af de større oplevelser var, da hun og manden i 2009 var i Sydney, hvor de deltog i World Master Games, en olympiade for veteraner i blandede sportsgrene. Her fik Inge og hendes mand tilbudt et møde med selveste Hans Kongelige Højhed, kronprins Frederik, som selv deltog ved mesterskaberne i sejlads, og som havde udtrykt ønske om at møde nogle danske idrætsfolk. De takkede ja med det samme, og det blev til en længere snak om træning og karriere.
- Han var en ligefrem og meget uhøjtidelig person, så det var bare en god oplevelse, siger Inge og stråler.

Brænder stadig for at vinde

Sporten fylder meget i Inges liv, og det betyder, at hun har været nødt til at gå på kompromis med andre ting i livet. Med en travl hverdag som ingeniør og træning fire-fem gange om ugen er der ikke meget tid og overskud til socialt samvær med venner.
- Det betyder, at det sociale liv hovedsageligt foregår i weekenderne med andre, der træner i klubben, og så er jeg jo heldig, at min mand også dyrker atletik, så vi har det fælles udgangspunkt. Der er vi meget privilegerede, siger Inge.
Hun har da heller ingen planer om at lægge atletikken på hylden foreløbigt.
- Jeg har lyst til at blive ved, fordi jeg synes, det er sjovt. Og fordi jeg er konkurrencemenneske og brændende ønsker at vinde - hver gang!, siger Inge og griner.
Hun er dog helt klar over, at kroppen ikke længere kan holde til det, den kunne engang.
- Jeg passer på min krop. Jeg ved jo, at jeg er fuldstændig umulig at være sammen med, hvis jeg kommer til skade og ikke må træne, så jeg er forsigtig og stopper, hvis noget gør ondt. Jeg har da også været heldig, siger hun og banker under bordet, inden hun fortsætter:
- Jeg har ikke fejlet noget. Jeg kan jo se omkring mig, at folk på min alder får nye hofter, slidgigt osv. Så det er virkelig livskvalitet at kunne få lov til at gøre det, man kan lide.

Publiceret 27 May 2015 08:00