Esbjerg Vikings sendte Region Varde til tælling med en snitter på 52-35 i en match, hvor Michael Palm Toft blev dagens fighter efter en stærk indsats.

Esbjerg Vikings sendte Region Varde til tælling med en snitter på 52-35 i en match, hvor Michael Palm Toft blev dagens fighter efter en stærk indsats.

Sådan:

Vikingerne vandt kampen om Vestjylland

Esbjerg Vikings sendte Region Varde til tælling med en snitter på 52-35 i en match, hvor Michael Palm Toft blev dagens fighter efter en stærk indsats

Fra første heat dominerede Esbjerg Vikings mod Region Varde i et opgør, der ikke efterlod megen tvivl om, hvem der på dagen var Vestkysten stærkeste speedwayhold. Undervejs kom der en anelse spænding, da udeholdet viste taktisk flair, men i den sidste ende var der aldrig tvivl om resultatet, og det endte med de overbevisende cifre 52-35. Heraf leverede Michael Palm Toft de ni point, og han blev efterfølgende kåret som dagens fighter.

"Det var en fed bane i dag, og det var godt at være tilbage på hjemmebane og få en sikker sejr. Jeg har lige manglet det sidste i de to første matcher, hvor jeg ikke har været helt tilfreds, for jeg vil gerne lave 8-9 point hver gang," forklarede Michael Palm Toft, der generelt vurderer sæsonstarten som ganske hæderlig:

"Selvfølgelig ville vi også gerne have vundet på udebane, men vi skal ikke være utilfredse, for man får ikke mange sejre på udebane i den her liga. Vi har bonuspointet indenfor rækkevidde i begge opgør, når vi møder dem hjemme, så det kan vi godt være tilfredse med. Nu skal vi bare fortsætte på hjemmebane og så tage de point, vi kan på udebane."

Kollektivet vandt

Også holdleder Ib pedersen var godt tilfreds efter sæsonens første hjemmematch, hvor alle spådomme om et tæt lokalbrag blev blæst til skamme.

Det var især et stærkt kollektiv, der førte Esbjerg Vikings til en storsejr mod Region Varde, og udover det imponerende resultat, så glædede Ib Pedersen sig specielt over, at alle mand leverede:

"En mand som Mikkel Bech er bare helt fantastisk i dag, og det gælder for hele banden. Vi kører dem sønder og sammen, og alle kørerne yder en stor indsats i dag. Der er lidt spænding, da de kører taktisk, men vi holder dem på plads, og det her var lige det, vi havde brug for at vise vores fans. Det vil stadig være svært på udebane, men hjemme på Granly Speedway Arena kommer vi til at hente mange point, og jeg er meget imponeret over hele holdet i dag. Alle leverer, og det gælder lige fra Niels-Kristian Iversen til Jonas Jensen, og når vi præsterer på den her måde, så er vi farlige for alle hold og på alle baner," lød det fra Ib Pedersen efter sejren på 17 point.

Publiceret 27 May 2015 16:00