Jimmy Colding er hovedperson i Zididada, der spiller på Rådhuspladsens scene klokken 18.

Jimmy Colding er hovedperson i Zididada, der spiller på Rådhuspladsens scene klokken 18.

Sommerrock på vej:

Musik fra otte scener

Masser af musik, smil, mennesker og handel. På fredag er der dømt Sommerrock

Af
Peter Friis Autzen

Sommerrock er blevet en af de stærkeste traditioner i Fredericias handelsliv. Hvert år tiltrækker arrangementet tusindvis af mennesker.
“Det er svært at sige, om det er 20.000 eller 25.000, men det er mange! Sommerrock er årets største handelsdag for butikkerne i midtbyen,” siger Shopping-formand Christian Jungmark.
I år byder programmet på otte scener.
“Vi har før haft flere, men nogle af dem kom til at ligge så tæt, at det ikke fungerede lydmæssigt,” siger Christian Jungmark.
Ud over et par hovednavne med originalmusik, er det tradition, at de mindre scener byder på kopimusik. Men i år er der også originalmusik at finde blandt programmets mindre navne.
For eksempel rockbandet Kuko De Kobra, der klokken 21 spiller på den nye scene ved Café Mair's på hjørnet af Gothersgade og Fynsgade.
Og Suits Boulevard, som Lokalavisen tidligere har skrevet om, spiller i Midtpunktet klokken 17, 19 og 21.

Julias Moon og Zididada

På hovedscenen på Rådhuspladsen kan man først opleve nogle af de bands, der dyster om at komme med DAD på scenen til Madsby Rock.
Ifølge Christian Jungmark er det en populær dyst, som har tiltrukket musikere helt fra Sverige og Norge, der kommer for at optræde med bare ét nummer. Det sker klokken 15.
Klokken 18 går Midt Om Natten på scenen på Rårhuspladsen.
Klokken 20 indtager Zididada scenen. Duoen, der huserede på festivaler og hitlister i 0'erne, er i dag forvandlet til Jimmy Coldings soloprojekt. Men det hit-fyldte bagkatalog er stadig det samme.
Klokken 22 går de danske pop-kometer, Julias Moon, på scenen, hvor man kan forvente at høre hits som blandt andet “Lipstick Lies” og “Palace”.
Inden dagen er omme, har Sommerock også budt på musik med Midt Om Natten, Banana Jam, Back to Beat, Sgt.Pepper, Mojoes & Friends, Sugar, A Rush Of Coldplay, Thomas Helmig Jam, Padlock Chain og Cofee Shop.

Julias Moon går på Rådhusplads-scenen klokken 20.

Julias Moon går på Rådhusplads-scenen klokken 20.

Publiceret 27 May 2015 06:00