Bliv brandmand for en dag

Besøg Sønderborg Brand & Redning på brandstationen lørdag den 6. juni

Der er røg og brand, blå blink og horn, når Sønderborg Brand & Redning på lørdag inviterer til åbent hus på brandstationen.
Her kan du komme helt tæt på redderes og brandfolks arbejde.
Ud over at komme helt tæt – og ind i – brandbiler og redningsfartøjer, tænder medarbejderne også ildebrand, røg, blå blink og sirener. Man kan også selv prøve at slukke en ildebrand, hoppe i en røgdykkers klæder og prøve at dykke i røg, løfte biler og klippe dem i stykker.
Midt på dagen, klokken 12.00, er der traditionen tro opvisningsshow med gang i. Brandfolkene tænder en brand, redder folk og slukker ilden. Vil man sikre sig en god plads, bør man komme i god tid.
Arrangørerne forklarer det åbne hus med, at folk møder redderne dag og nat, men at de aldrig har rigtig mulighed for at se nærmere på arbejdet.
"Med vores årligt tilbagevendende åbent hus-arrangement byder vi kommunens borgere velkomne til en sjov og lærerig dag med ambulance, politi og ikke mindst masser af brandfolk og brandbiler," siger Ulrick Christiansen og Anders Nielsen fra Sønderborg Brand & Redning.
Arrangementet foregår på brandstationen på Vestermark 10-14 i Sønderborg lørdag den 6. juni kl. 10.00-14.00.

Brandfolkene i S%26#xf8;nderborg vil gerne have bes%26#xf8;g af dig p%26#xe5; n%26#xe6;ste l%26#xf8;rdag. Masser af sjov for b%26#xf8;rn og voksne. Skal du med? /Mikkel, Lokalavisen S%26#xf8;nderborg

Posted by Lokalavisen Sønderborg on Friday, May 29, 2015

Publiceret 29 May 2015 09:34