Astrid Krag (A) er med i panelet onsdag den 3. juni i Kulturhuset i Hastrupparken i Køge. (Pressefoto).

Astrid Krag (A) er med i panelet onsdag den 3. juni i Kulturhuset i Hastrupparken i Køge. (Pressefoto).

Er integrationen slået fejl i udsatte boligområder?

Debatmøde i Kulturhuset i Hastrupparken onsdag aften den 3. juni

KØGE: Lokale folketingskandidater kickstarter valgkampen onsdag den 3. juni kl. 18.00–20.15, når de krydser klinger om emnerne integration, velfærd og beskæftigelse i Kulturhuset, Langelandsvej 66 i Hastrupparken.
Det er de politiske ungdomsorganisationer fra Venstre, SF, Dansk Folkeparti, De Konservative, Socialdemokraterne, Liberal Alliance og Det Radikale Venstre, som har taget initiativ til valgarrangementet.
Panelet denne aften vil bestå af Morten Dahlin fra Venstre, Jacob Mark, SF, Merete Dea Larsen fra Dansk Folkeparti, Mikkel L. Jensen, De Konservative, Astrid Krag, Socialdemokratiet, Kisser Franciska, Liberal Alliance og Victor Boysen, Radikale Venstre.
Dansk Ungdoms Fællesråd, DUF, har støttet arrangementet økonomisk og Helhedsplanen har arrangeret debataftenen.
- Der bliver rig mulighed for at komme i dialog med folketingskandidaterne, som forinden har været på en rundvisning i Hastrupparken, for at få et indtryk af livet i boligkvarteret, forklarer Noman Malik, som er DUFs repræsentant.
- Vi vil gerne sætte fokus på integration, fællesskab og unges muligheder i udsatte boligområder. Det er vigtige emner, og vi synes borgerne skal have mulighed for at fortælle kandidaterne, hvordan de ser på udfordringerne. Vi har desuden inviteret politikerne med til at spise sammen med borgerne efter debatten.
- Helhedsplanen er meget optaget af, at alle borgere er aktive medspillere i deres egne liv. Vi vil gerne give borgerne en klar stemme inde valget, så kandidaterne er klar over, hvilke emner, der optager folks opmærksomhed i boligområderne, fortæller leder af Helhedsplanen, Rami Panduro Zouzou.
Rami Panduro Zouzou vil også fungere som ordstyrer og vil i den egenskab lægge vægt på, at borgerne får mulighed for at sætte dagsordenen på debatmødet.
- Men det e klart, at indvandringsdebatten bliver et centralt tema – i valgkampen generelt og for debatmødet. Vi vil bare gerne sørge for, at vores beboere får mulighed for at sætte deres aftryk på den del af debatten, slår Rami Panduro Zouzou fast. Tilmelding er ikke nødvendig. Spisning er gratis.
pm

Publiceret 29 May 2015 10:00