Sandra Abrahamsen Pedersen og Mette Thomsen Høj fra Spiseriget er klar med en lækker kulinarisk oplevelse i aften

Sandra Abrahamsen Pedersen og Mette Thomsen Høj fra Spiseriget er klar med en lækker kulinarisk oplevelse i aften

Få naturen til bords

Spiseriget sætter fokus på lokale produkter og naturens spiselige planter

Af
Kim Schou

På Kulturnatten i aften serverer Spiseriget en ”Vi i naturen”-platte, hvor lokale kød- vildt- og osteprodukter suppleres med bl.a. skvalderkål, brændenælder, mælkebøtter og andet smagfuldt ”ukrudt”. Det er højsæson for disse planter og det er helt naturligt for Spiseriget at præsentere dem på deres ”Vi i naturen”-platte.
”Platten serveres sammen med et bredt udvalg af hjemmebag fra brødbuffeten og der kan blandt andet tilkøbes lokalt øl fra Warwick, Varde Vin fra Vinspecialisten og cocktails med havtorn,” fortæller Mette Thomsen Høj fra Spiseriget i Kræmmergade.
”Platten serveres kun på Kulturnatten – og det er ikke muligt at bestille andet fra menukortet netop denne aften,” tilføjer hun.
Ideen er udviklet i samarbejde med Varde Bibliotek, som på aftenen leverer litteratur om spiselige planter og kogebøger til inspiration og gennembladring.

Publiceret 29 May 2015 12:45