Kulturnat med et væld af tilbud

I aften er der en storstilet kulturnat

Kulturnatten er en årelang tradition, der nok har holdt flyttedag fra september til maj, men ganske som de foregående år, vil denne aften byde på et bredt udsnit af aktivitet og oplevelser.
"Jeg tænker, at det er et super flot program, der er blevet udarbejdet i udvalget, og fra Varde Handel har vi valgt at krydre det videre med markedsstande samt aktivitet i flere af byens butikker," siger Ulla Højgaard fra Varde Handel.
Man vil på aftenen blandt andet kunne købe alskens lækkerier fra de i dagens anledning opstillede telte. Her vil være salg af blandt andet honning fra en lokal producent, brændte mandler og gedeost fra Øselund Gårdmejeri.
Butikkerne holder åbent frem til kl. 21.00, og udover at gå på opdagelse mellem alle de skønne forårsvarer, vil der være ekstra oplevelser ned gennem byens gader, hvor blandt andre Nordea trakterer med konkurrencer og gratis popcorn til alle.
Kulturnat
Kl. 16.00-18.00 Ice for Kids - børn laver isskulptur Varde Torv
Kl. 17.30-19.30 Musik & Billedskolen spiller jazz, blues og funk – med Vest Coast Big Band, rytmiske talenthold og 'voksne' big bands. Varde Torv
Kl. Ca. 17.00 – 21.00: Lokale fødevareproducenter i toveområdet
Kl. 18.00 – 21.00: Kulinarisk ”Naturen LIGE nu” – stemning i Spiserigets Gårdhave
Kl.18.00 – 21.00: Arbejdende kunstværksted i Spiserigets butik v. Ellen Porcelain, Unika.
Kl. 18.00 – 21.00: Åben Bank i Nordea, gratis popcorn og spændende konkurrencer
Kl. 17.20: Flisepudsning – Årets Vardenser, ved Det Gamle Rådhus
Kl. 19.00 – 20.00: Åbent Hus på Det Gamle Rådhus, oplæg ved borgmester Erik Buhl
Kl. 18.00 – 20.00: Åbent Hus på Lokalhistorisk Arkiv
Kl. 20.15-21.15 Planet Emily - ungt tysk rockband Varde Torv
Kl. 21.30-22.00 Danseforestilling ”Tommelise” v/Dansekompagniet Ingrid Kristensen & Co. Varde Å v/Havnepladsen

Husk Byens butikker holder åbent til kl. 21.00

Publiceret 29 May 2015 13:00