“Så stor bliver ORIGINAL,” siger Anette Prip og peger på det 10 meter lange banner på skorstenen.

“Så stor bliver ORIGINAL,” siger Anette Prip og peger på det 10 meter lange banner på skorstenen.

ORIGINAL. Festen skal sætte Haderslev på kortet

Når ORIGINAL løber af stablen i dag er det en drøm som går i opfyldelse for flere af idéfolkene bag festen

Af
Mette Henriksen

"Jeg tror det bliver en fantastisk weekend med oplevelser på rigtig mange planer." Sådan siger formand for Hertug Hans Festival Anette Prip, forud for weekendens kæmpe-event, ORIGINAL, som flere lokale ildsjæle har været fødselshjælpere for.

Samarbejde på tværs

Allerede inden ORIGINAL er gået i luften, så er det et mønstereksempel på samarbejde på tværs af forskellige arrangementer, som allerede har haft en fasttømret plads i Haderslev.
"Da vi i efteråret erfarede, at vi var flere grupper, der gerne ville lave en event samme weekend, blev vi nødt til at tale sammen. Enten skulle vi supplere hinanden, eller en af parterne måtte finde en anden dato," siger Anette Prip, som på det tidspunkt allerede havde slået sig sammen med Farmers Market (Bagland, red.) og Haderslev Butikker.
"Vi var med i udviklingsprojektet for Ildsjæle, som Haderslev Erhvervsråd havde inviteret til. Inden dette projekt, havde Hertug Hans Festival været gennem et andet projekt, sat i gang af Destination Sønderjylland, som mundede ud i et idékatalog, som vi har brugt rigtig meget."

Samlet oplevelse i byen

Gennem dialog med Hans Dall, som står i spidsen for Triatlon (Alt Om Sport, red.), fandt gruppen ud af, at man havde mange fællesnævnere for, hvordan man kunne lave en samlet oplevelse i byen.
"Det lykkedes at bygge idéerne sammen til en helhed. Så kom Busker (Play, red.) også med, da det ville være med til at festliggøre hele eventen og i den grad også forener fortid og nutid, lige som Farmers Market gør. Vi var enige om, at der skal være noget for alle, og at publikum gerne ”må skændes” om, hvor man helst vil gå hen," uddyber Anette Prip, som håber, at byen vil tage godt imod eventen.
"Min drøm for ORIGINAL er, at det er noget, alle får lyst til at deltage i, og at det fortsat vil udvikle sig," siger hun," ORIGINAL skal være med til virkelig at sætte Haderslev på landkortet, som den fantastiske, smukke by, den er. Hvor de gamle huse og domkirken danner rammen om en spændende historie - og samtidig demonstrerer, at det er en by, der er i fuld udvikling på alle fronter."

null

Publiceret 29 May 2015 11:00