Her er hele holdet, som i år på revy-manér fik fortolket dagens danmark. Foto: Svend Mikael Larsen

Her er hele holdet, som i år på revy-manér fik fortolket dagens danmark. Foto: Svend Mikael Larsen

Danmark fortolket med fynd og klem

Den lille mand med den store revy har gjort det igen

Af
Af Svend Mikael Larsen

Når dettes års Sønderborg Sommer Revy skal tolkes for folket og for avisens læsere, kan f.eks. et latter-barometer tages i brug, og ved premieren i går aftes på Comwell stod den på strid satire, stormende latter og kraftige klapsalver.
Jo, det var igen en lang række sketches og tekster med bid i, og de blev leveret med overbevisning af et oplagt revy-hold.

Mange Merkelich'er

Der var også overraskelser undervejs. Hvem var f.eks. klar over, at Angela Merkelich er tvilling og er ud af en hel søskende-flok?
Men ingen revy uden en parodi på vores dronning. Den må ikke mangle. Men det gjorde den! Næsten. Til gengæld fik publikum hilst på vores løbeglade kronprins Frederik, som efterhånden gerne vil til fadet og overtage posten som royalt overhoved. "Men det må jeg ikke for moar," sang den utålmodige kronprins. Han har ellers det tilfælles med sin moder dronning, at de begge er gift med en indvandrer. "Og min kan endda tale dansk," kunne Frederik tilføje.

Værsgo', Angela Merkelich med søskende. Foto: Svend Mikael Larsen

Værsgo', Angela Merkelich med søskende. Foto: Svend Mikael Larsen

I disse licens-tider

Papegøjen Andrea er et sludrechatol, og i går gik det ud over Danmarks Radio, og herunder serie-satsningen '1864'. "Det er den, hvor tyskerne angriber, og seerne flygter," forklarede Andrea. Også den skæggede dame, som vandt Melodi Grandprix, havde hun en mening om: "De kunne da bare have genudsendt Povl Kjøller".
Til gengæld var der ros til DR's generalsekretær, som kan få 2 og 2 til at blive 5: "Man skal bare lægge en X Factor til og trække Underholdningsorkesteret fra".

Ytringsfrihed a la Clement Kjersgaard. Foto: Svend Mikael Larsen

Ytringsfrihed a la Clement Kjersgaard. Foto: Svend Mikael Larsen

Fisk

"Der kan godt være for meget måned tilbage i slutning af pengene," kunne en lettere anløben Leif Maibom konstatere i sketchen 'Fisk' med en i øvrigt formidabel Karsten Jansfort.
God fornøjelse til de tusinder, som endnu har revyen til gode. Der er meget at glæde sig til. For eksempel Thorleif, som denne gang bliver taget med bukserne nede.

En teateranmelder tvinges ud i provinsen. Foto: Svend Mikael Larsen

En teateranmelder tvinges ud i provinsen. Foto: Svend Mikael Larsen

I år blev Thorleif sørme taget med bukserne nede. Foto: Svend Mikael Larsen

I år blev Thorleif sørme taget med bukserne nede. Foto: Svend Mikael Larsen

null

Publiceret 31 May 2015 12:00