Gartner Johannes Jensen er med på udstillingen Mit Hjem - Mit Slot. (Foto. JCJ).

Gartner Johannes Jensen er med på udstillingen Mit Hjem - Mit Slot. (Foto. JCJ).

Mit hjem - Mit Slot

UDSTILLING: I dagene fra onsdag den 3. til og med søndag den 7. juni arrangeres i Haveselskabets Have på Frederiksberg udstillingen med titlen "Mit Hjem er Mit Slot".
På udstillingen vil blive præsenteret ideer vedrørende boligindretning, kunsthåndværk og interieurinspiration og dekorationer og desuden blomster, ideer og ting til haven.
Gæsterne vil kunne hente ideer, såvel hvad angår design og mode som på det gastronomiske område med delikatesser fra såvel indland som udland. Der vil blive konkurrencer af forskellig art og også musikalske indslag.
Flere end 200 udstillere har tilmeldt sig arrangementet, og mellem dem er efternævnte her fra vor læserkreds:
PRO-FORM, Åstræde, og Lütjohan Smedie ved Kyhn & Illim, Sandvadsvej, begge Køge, KageKreationer, Budager, Lille Skensved, Gartneriet Jensen, Vordingborgvej, Herfølge, Vicki Kolby, Holtug Bygade, Store Heddinge, AB Hånd, Læstedet, Drømmepuden, Østrøjel, og Yogi Frogi, Bækmosen, alle Greve, og Rockefeller, Solrød Center, og Better Crepes, Brombærhaven, Solrød Strand.

Publiceret 31 May 2015 16:00