I Flindts Fodspor:

Tak, kære Pippi

Af
Jørgen Flindt

Tænk sig at i sidste uge fyldte Pippi Langstrømpe 70 år, og må man sige: hvor holder hun sig da godt.
Stadig rødhåret, med fregner og med lange fletninger ud til hver side. Stadig med sko i størrelse Fedtmule og stadig verdens stærkeste pige, for hvem det ikke er svært at løfte sin egen plettede hest.
Og tænk sig at hun har en abe, og hun går ikke i skole, og hun snakker om at have en negerfar. Ikke engang en far/konge af anden etnisk baggrund end svensk, men en negerkonge. Eller ok, det med ordet neger er de ikke så glade for i Sverige, så det er droppet, hvilket helt bestemt er fjollet, men omvendt så slukkede Lucky Luke sin sidste smøg for over 30 år siden og begyndte at tygge græsstrå i stedet, så det politiske korrekte er ikke nu ikke nyt i fiktionens verden.
Men tilbage til Pippi. Hun er bare den dejligste tøs, verden har mødt, for hun er lige præcis sådan en nabo alle børn gerne vil have sig.
Eller igen, ok sådan var det nok engang, for nu til dags vil børn vist hellere skrive med hende over de sociale medier end liste over i Villa Villekulla og lege alle de lege, man jo ellers ikke må lege andre steder.
Jovist, Pippi din glade tøs, du er født i 1945, men du er til stadighed kun ni år, og du bliver aldrig ældre. Vi voksne forstår dig ikke helt, for hvordan kan du da bo i et stort hus helt alene. Og ikke gå i skole. Du er jo lidt underlig, og husk at i denne verden skal man uddanne sig, for ellers kan man ikke blive til noget.
Jo, Pippi, hvad med kineserne, der jo går i skole tusind timer hver dag og stort set kan læse, før de bøvser første gang? Er du ikke bange for, at de kommer foran i køen på vejen hen til den store globale markedsplads.
Men du virker ligeglad, selv her 70 år efter din fødsel, for du har jo dine guldmønter fra din far, og du har din abe og din hest og så har du dine superstærke muskler, som små piger vist ellers ikke har for mange af.
Pippi, din fregnede tøs, du er en af fiktionens sjoveste figurer, for du er så anarkistisk. Du er en ener, og vi kan godt lide enere, især hvis de vil os noget godt, og det vil du Pippi.
Tænk sig, at du endda er svensk, hvilket ellers godt kan lyde som knastørt knækbrød. Men Astrid Lindgren fødte dig ud af en fantastisk fantasi og evne til at være i børnehøjde, og det kan vi aldrig takke hende nok for.
Og ved du hvad Pippi? Vi har brug for dig. Måske mere end nogensinde.
Verden er blevet et underligt sted, og ikke på sådan en Villa Villekulla-agtige måde, men mere på sådan en 'os og dem'-agtig måde.
Men Pippi, du er ligeglad, om man er det ene eller det andet, bare man er god. For er man ond, som de fem drenge der driller den lille dreng Ville, ja så får man en rystetur af dine noget tynde, men overraskende stærke overarme.
Så hvis man opfører sig ordentlig, er du ens ven, og du rummer os alle. Og vi kan alle rumme dig, også selvom du har det noget specielle navn Pippilotta Viktualia Rullegardinia Krusemynta Efraimsdatter Langstrømpe. Nu er du 70 år og stadig bedste venner med nabobørnene Annika og Tommy. Og stadig fri som fuglen. Negerkonge eller ej.
PS: Vidste I, at Astrid Lindgren i første omgang tilbød manuskriptet til forlaget Bonniers, der dog pænt sagde nej tak, hvilket forlaget sikkert har fortrudt mange gange siden. Men sådan er det med Pippi - man ved aldrig, hvad venter.

Publiceret 31 May 2015 09:00