Randers:

Fire mænd varetægtsfængslet for kølle-overfald i Langå

Af
Claus Mokvist

Fire mænd blev i går varetægtsfængslet i fire uger, ved et grundlovsforhør i Retten i Randers. De fire er sigtet for en grov voldssag, oplyser Østjyllands Politi.
Mændene blev anholdt, efter en 40-årig mand fra Langå og en 27-årig mand fra Randers, natten til lørdag blev overfaldet med baseball-køller i en bolig ved Granslev nær Laurbjerg.
De fire mænd, der er i alderen fra 22 år og 27 år, kommer fra Hadsten og Grenå.

Publiceret 31 May 2015 07:21