Viktor Lundberg t.v. scorede mod svenske Häcken. Nicolai Brock-Madsen er nået hjem fra EM i Tjekkiet og har ikke haft megen ferie, men er måske med i flyet onsdag med kurs mod Andorra. FOTO: HANS CARSTENS

Viktor Lundberg t.v. scorede mod svenske Häcken. Nicolai Brock-Madsen er nået hjem fra EM i Tjekkiet og har ikke haft megen ferie, men er måske med i flyet onsdag med kurs mod Andorra. FOTO: HANS CARSTENS

Lundberg og Brock-Madsen og….

Kasper Fisker ude med skade - Ishak er optaget af EM-finale - og hvad med Djiby Fall?
Med Viktor Lundberg som eneste deciderede angriber, når man ser bort fra U-17 spilleren Emil Riis, spillede Randers FC lørdag 1-1 på udebane mod det svenske hold Häcken - på mål af svenske Viktor Lundberg.
Det var et Randers FC-hold uden de deciderede angribere Djiby Fall, Nicolai Brock-Madsen, Mikael Ishak og Kasper Junker, så det havde været forfriskende at se Emil Riis i kamp, men han og de øvrige ungdomsspillere, der var med på turen til Sverige, kom ikke i aktion.
Det gjorde til gengæld australske Mustafa Amini, der fik 80 minutter mod Häcken.
Seneste nye fra Randers FC-lejren er, at kantspilleren Kasper Fisker har pådraget sig en lægskade, der holder ham ude i mindst en måned. Positiv melding fra Viborgvej er, at Thygesen efter en periode i fitness-centret i denne uge er tilbage på træningsbanen.
Randers FC havde ikke spørgsmålstegnet Djiby Fall med i Sverige, mens to andre angribere Mikael Ishak og Nicolai Brock-Madsen lørdag begge var optaget af EM-semifinale, som Ishak vandt 4-1 efter en kamp, hvor Ishak fik en lille halv time på banen, men Brock-Madsen af uforståelige årsager slet ikke kom i spil i semifinalen.
Spørgsmålet er herefter, hvor mange angribere cheftræner Colin Todd har med i flyet, når randrusianerne onsdag sætter kursen mod Andorra for at møde Sant Julia i første Europa League-kvalifikationsrunde, der gerne skulle resultere i to sikre Randers-sejre, hvorefter det så i anden runde gælder vinderen af opgøret mellem finske Lahti og svenske Elfsborg.
Brock-Madsen er nået hjem inden flyafgang, men vil måske gerne have ferie.
Sverige - og måske Ishak - spillede finale tirsdag og er næppe frisk til en Europa League-kvalifikationskamp i Andorra.
Og så kommer det store spørgsmål igen:
Hvad med Djiby Fall?
Han træner ikke med truppen, var ikke med i Sverige i lørdags, men er endnu i skrivende stund ikke helt afskrevet til at fortsætte i Randers FC.
Er han skrevet på listen over spillere til UEFA?
Er han med i flyet til Andorra?
Eller opgiver Randers FC definitivt at få forlænget med ham? Og satser man i stedet for - som rygter antyder - at få Ronni Schwartz hjem fra Frankrig?
Snakken går lystigt…….
Efter kampen i Andorra skal Randers FC søndag spille showkamp hos Randers KFUM på Langvang.

Publiceret 01 July 2015 15:00