Marie K. Mikkelsen har været mobbeoffer i mange år. Et video- projekt på mobiltelefonen har hjulpet hende med at sætte ord på sine oplevelser og følelser. Foto: Peter Friis Autzen

Marie K. Mikkelsen har været mobbeoffer i mange år. Et video- projekt på mobiltelefonen har hjulpet hende med at sætte ord på sine oplevelser og følelser. Foto: Peter Friis Autzen

Marie fik sat ord på en hård tid

Livet som mobbeoffer er hårdt, men et videoprojekt hjalp 15-årige Marie fra Vejle til at bearbejde en svær fortid

Af
Peter Friis Autzen

“Det har gjort noget ved mig,” siger 15-årige Marie Kvorning Mikkelsen.
Hun har været mobbeoffer en stor del af livet. Og det har været slemt. Meget slemt. Så slemt, at det har sat sig på hendes personlighed.
Den slags er svært at tale om. Men via et nyt projekt, Talte Tanker, har hun fået sat ord på sine tanker og indspillet dem som video. Og det har gavnet, fortæller hun.

De kastede ting efter mig

Problemerne med mobning begyndte på Maries gamle skole, Pedersmindeskolen.
“Der blev kastet ting efter mig, og de andre sagde en masse grimme ting om mig,” siger Marie og tager en slurk vand fra sin drikkedunk.
Hun er velformuleret, afklaret og forholdsvis afslappet, selvom det er en svær situation at skulle fortælle om de ar på sjælen, mobning giver. Og der er da også dele af hendes historie, som hun ikke vil ind på. Ting, hun ikke er klar til at fortælle om. Og måske er hendes omgivelser heller ikke klar til at høre, hvor langt ud, mobningen drev hende.
“Jeg gik meget alene og følte mig ikke velkommen.”
Marie søgte hjælp hos lærerne, men følte sig ikke forstået.
“Læreren sagde bare 'Pjat med dig. Kom videre i livet'. Til sidst blev det for meget,” siger den 15-årige pige og tager en ny slurk vand.
“Det værste var ikke dem, der mobbede, men dem, der kunne have sagt fra, men i stedet bare grinte,” siger hun
Det gjorde ondt, at lærerne ikke hjalp. Heldigvis havde Marie én nær veninde at søge støtte hos. Det blev hendes redning i hverdagen og skolen.
Efter seks år med mobning fik hun alligevel nok.
“Til sidst blev det for meget. Jeg kunne ikke mere.”
Det var på det tidspunkt, at Maries forældre foreslog, at hun skiftede skole og flyttede til Nørremarksskolen, som i dag hedder Nova Skolen.

Skiftede skole

I første omgang nægtede Marie at skifte skole.
“Jeg er ikke så god til nye ting og møde en masse nye mennesker. Så jeg foretrak de kendte rammer, selvom jeg havde det dårligt,” siger hun.
Hun trækker lidt opgivende på skuldrene: Hun ved godt, at det er selvmodsigende at bede om hjælp - og så afvise den, når den endelig tilbydes. Men det gjorde hun altså.
Efter nogen tid med yderligere, voldsomme episoder skiftede hun imidlertid mening og sagde ja til at skifte skole.
“Det betød desværre, at jeg efterlod min eneste rigtig gode veninde alene tilbage på skolen, jeg kom fra. Det er jeg meget ked af,” siger Marie i dag.
Hendes gamle klasse lavede en afskedsvideo til hende. I videoen fortalte de, at de ville savne hende, og at de ønskede hende held og lykke på den nye skole.
“Selvfølgelig blev jeg glad. Men jeg vidste jo godt, at de ikke mente det med hjertet. Videoen var jo bare en opgave, vores lærer havde givet dem. Og hvorfor skulle de savne mig efter at have mobbet mig i flere år?” siger hun.
Det første år på den nye skole gik godt. Marie kom på en særlig talentlinje, hvor hun dyrker sin svømmesport ret intensivt. Og hun fik etableret nære venskaber med to andre piger på skolen.
Men pludselig udviklede trekløverets venskaber sig helt skævt: Der sneg sig jalousi ind mellem de tre piger, og Marie følte, at hun blev holdt udenfor.
“Jeg indrømmer, at jeg også selv har sagt og gjort forkerte ting. Jeg har forsøgt at løse problemerne. Men det har ikke hjulpet, siger hun med et suk.
Netop dét brud gjorde ekstra ondt på hende. Hvilket hun også sætter ord på i sin Talte Tanker-video.

Talte Tanker

I dag, hvor Marie lige har afsluttet 8. klasse, føler hun sig igen alene og isoleret.
Via sin kontaktlærer kom hun med i det kommunale projekt, Talte Tanker, hvor digter og musiker Mazen Ismail hjælper deltagerne til at sætte ord på deres liv.
Og det har gjort en forskel.
“Jeg er blevet stærkere af det. Jeg ser mere positivt på tingene og er mere glad,” siger hun og finder sin video frem på telefonen.
Hun er ikke klar til at lægge videoen ud på nettet endnu.
Men det vigtigste for hende har også været at sætte ord på sine egne tanker. At føle sig afklaret. Og det har virket.
“Jeg er stadig usikker og sårbar. Hvis nogen siger til mig, at mit hår stritter, tror jeg straks, at de ikke kan lide mig. Jeg ved godt, at det ikke passer, men følelsen kommer alligevel,” siger hun.

Fakta

Denne artikel handler om, at projektet Talte Tanker har hjulpet et ungt menneske med at få sat ord på et svært forløb. Noget mange unge døjer med.

Vi fortæller om én piges positive oplevelser med projektet velvidende, at alle konflikter kan ses fra flere sider og afhænger af øjnene, der ser. Derfor forsøger vi heller ikke at gøre os til dommer i en konflikt eller placere skyld, i stedet lader vi én pige fortælle, hvad der hjalp hende.

Vi fortæller om de oplevelser og stærke følelser, hun har følt sig alene om, for derigennem at anskueliggøre behovet for at få sat ord på. For at forstå behovet, skal man forstå følelsen.

Publiceret 01 July 2015 19:00