Per Sørensen. (Privatfoto).

Per Sørensen. (Privatfoto).

Ny president for whiskyklubben

KØGE: Whiskyclubben Danish Royal Salute Club i Køge vælger ny president søndag den 12. juli.
Ny president bliver Per Sørensen, der det næste års tid skal repræsentere whiskyklubbens ansigt både indad og udadtil. Presidenten har samtidig fornøjelse af at føre medlemsskaren fremad til ny viden, erkendelser og erfaring med den ædle drik.
Den afgående president, tidl. købmand Sven Hemmingsen, Ll. Skensved, afleverer på skiftedagen sine effekter og klubbens whiskysamling til den kommende president.
Han kan se tilbage på et år, hvor hovedaktiviteten var en ugelang begivenhedsrig whiskyrejse til 4 kendte destillerier i Scotland, heriblandt Chivas-destilleriet “Strathisla” i Keith, som er det ældst fungerende destilleri i det skotske højland.
Nye aktiviteter er, udover smagninger og møder en tur til whiskyclubben Qwiinge i Kristianstad, der er Køge bys venskabsby. Besøget sker til november og foregår med tog.
Den kommende president, Per Sørensen, har meddelt, at han går til opgaven med stor alvor og ydmyghed og, at han glæder sig til at åbne medlemmernes øjne, ganer og smagsløg for nye og indtagende whiskyoplevelser.
pm

Publiceret 01 July 2015 11:45