På sommertur med arkæologen

VejleMuseerne arrangerer torsdag 2. juli sommertur, der er perfekt til børnefamilier. Gudenåen og Skjern Ås udspring, et 80 år gammelt ”vandland” og den 2000 år gamle forsvarsvold Margrethediget. Det er alt sammen nogle af de ting, man kommer forbi og får fortalt om, når VejleMuseerne inviterer på fodtur med arkæolog Anders Horsbøl Nielsen. Turen varer fra kl. 11 til 13.30, og man skal gå cirka fem km. Men turen er tilrettelagt, så tempoet passer til familier med børn.

Publiceret 01 July 2015 07:00