Fra medlemsarrangementet tirsdag den 16. juni ved udekøkkenet Opdagelsen på Sdr. Molevej. Personerne på billedet er alle medlemmer fra IF Rend & Hop. (Privatfoto).

Fra medlemsarrangementet tirsdag den 16. juni ved udekøkkenet Opdagelsen på Sdr. Molevej. Personerne på billedet er alle medlemmer fra IF Rend & Hop. (Privatfoto).

Rend og Hop mødes på tværs af alle hold

Af
Per Møller

KØGE: Idrætsforeningen Rend & Hop i Køge er andet end de faste ugentlige idrætsaktiviteter Krolf, Stavgang, Landevejscykling, Mountainbike, Volleyball, Kegler og Svømning/Vandgymnastik.
- Vi afholder hver 3. måned medlemsarrangementer, hvor vi mødes på tværs af alle hold, for at fastholde det sociale mellem medlemmerne. Der er stor tilslutning til vores medlemsarrangementer, ca. 20 medlemmer møder op hver gang, fortæller Kjeld Ajander på vegne af IF Rend & Hop.
Hos Rend & Hop har man bl.a. haft julebanko med æbleskiver og kaffe, været i Køge Bowling Center med efterfølgende spisning og her i juni lånt Køge Kyst udekøkken Opdagelsen på Sdr. Molevej i Køge, hvor man nød det hjemmebagte brød og kager og fik ønsket en god sommer til hinanden.
- Næste medlemsarrangement er torsdag den 24. september kl. 15.00, hvor vi mødes til et spil Kegler med efterfølgende brød, oplyser Mette Pedersen, vejleder i IF Rend & Hop.

null

Publiceret 01 July 2015 16:00