I alt 44 studenter fra Køge Gymnasium samledes til 50 års jubilæum i sidste uge.

I alt 44 studenter fra Køge Gymnasium samledes til 50 års jubilæum i sidste uge.

Studenter mødtes 50 år efter

44 mænd og kvinder samledes fredag i sidste uge for at fejre 50 års-dagen for deres studentereksamen.

Af
Martin Rasmussen

JUBILÆUM: Det er ikke mange dage siden, at studenterne fik hue på og blandt andet kørte til Torvet til den traditionelle dans om statuen af Frederik d. 7.
Fredag i sidste uge var det dog studenter af en lidt ældre årgang, der indtog Torvet, da 44 mænd og kvinder i 68-69-års alderen samledes på Torvet i anledning af 50 års-dagen for deres studentereksamen på Køge Gymnasium.
Jubilæet blev fejret ved at gentage ritualerne fra dengang, og efter samlingen på Torvet gik turen til Køge Rådhus, hvor den tidligere borgmester, Marie Stærke, holdt en tale med udgangspunkt i, at Køges første studenter var starten på en ny udvikling, hvor Køge gik fra primært at være en industri- og arbejderby til det moderne bysamfund, som vi kender i dag med blandt andet en lang række uddannelsesinstitutioner.
Senere på eftermiddagen var jubilarerne æresgæster ved Køge Gymnasiums dimissionsfest, og dagen blev afsluttet med middag på Restaurant Stigann.

Publiceret 01 July 2015 06:15