I 2012 kom Mark Cavendish forbi Hammel iført sin verdensmester-trikot.
I år kommer han til Kolding

I 2012 kom Mark Cavendish forbi Hammel iført sin verdensmester-trikot. I år kommer han til Kolding

Tour de France-stjernerne skal køre i Kolding

Blot 3 dage efter afslutningen på Tour de France d. 29 juli kl. 18.00 lyder startskuddet til første udgave af cykelløbet Spar Nord Grand Prix med start og mål på Vejlevej. Cykelløbet køres som et gadeløb over 1 time plus 5 omgange på en 3 km rundstrækning. Løbet bliver meget tilskuervenligt med storskærme mm i målområdet, hvorfor vi forventer tusindevis af tilskuere langs ruten.
 
Der er indgået en tv aftale med Tv3sport som dækker løbet live fra start til slut.
 
 

Bag løbet

Bag løbet står firmaet Special Invite ApS som ejes af løbsansvarlig Jonas Mikkelsen,  som udover at lave gadeløbet I Kolding også står bag gadeløbet i Aalborg som er blevet kørt de sidste fem år med stor succes.
 
Cykelløbet er kommet op og stå i Kolding med Spar Nord i spidsen samt stor opbakning fra det lokale erhvervsliv samt Kolding Kommune, som alle har bidraget til at begivenheden nu bliver en realitet.

Profiler i løbet

Tre store profiler bliver de bærende stjerner i cykelløbet som herudover får deltagelse af de danske teams som alle bruger løbet som opvarmning til Post Danmark rundt.
 
Første navn er Lars Bak. Lars Bak er netop blevet udtaget til Tour de France for sit hold Lotto-Bellisol.  Lars Bak er vel en af cykelsportens bedste hjælperyttere og vil være en synlig skikkelse under Tour de France når udbruddet skal hentes.
Det næste navn er Jacob Fuglsang. Jacob Fuglsang er ligeledes netop udtaget til Tour de France. Han er i sit livs form og der er store forventninger til at han i år igen kan køre sig i top 10 i Tour de France.
Sidste navn på blokken af store profiler til løbet er Mark Cavendish. Mark Cavendish er en af de største internationale cykelnavne med et fantastisk CV: VM i landevejscykling i 2011, den tredje mest vindende rytter i Tour de France historie (26 sejre), vinderen af den grønne trøje i Tour de France, Britisk mester samt utallige sejre.
 
 

Publiceret 01 July 2015 08:00