30 medlemmer i fast arbejde

50+, Senior Erhverv Fredericia, har succes med sit arbejde for jobsøgende, efterlønnere, førtidspensionister og pensionister. Fra januar i år er 30 af foreningens medlemmer kommet i fast arbejde. Samtidig er en del medlemmer i korterevarende vikarjobs eller målrettede praktikker.

Foreningen deltager i 6. Juli-Dagne. Mandag formiddag, inden processionen går i gang, vil netværkets medlemmer være at finde på gågaden med kaffe og lidt mundgodt. Hensigten er naturligvis at udbrede kendskabet til Senior Erhvervs tilbud. Tilbuddene retter sig ikke kun mod ledige; men også mod arbejdsgivere.
“Vi vil også manifestere, at det at være jobsøgende er et 24-7 job, hele året. Vi holder ikke sommerferie, for det at få et job er så vigtigt - og vi gør det på 'en anden måde',” fastslår formanden for 50+ netværket Jørgen Dohn Rix.
Netværket kan mødes den 6. juli fra klokken 9 – 12 foran Fona.

Publiceret 05 July 2015 08:00