Foto: Gudrun Clausen / Skavenfoto.dk

Foto: Gudrun Clausen / Skavenfoto.dk

Lærke fra Nordenskov optrådte i Operaen

23-årige Lærke Poulsen fra Nordenskov gav søndag show i Den Kongelige Opera i København som gymnast på DGI Verdensholdet. Kronprinsen var blandt publikum

Af
Kim Schou

For første gang nogensinde var der gymnastik i Den Kongelige Opera på Holmen i København, da de dygtige gymnaster på DGI Verdensholdet indtog Store Scene søndag den 21. juni.
Showet ORBITA blev fremført to gange for to totalt udsolgte sale som spektakulær afslutning på en 10 måneder lang turné, der har bragt holdet gennem 15 forskellige lande på fire kontinenter.
Blandt publikum til det første show kl. 14.00 var H.K.H. Kronprins Frederik, der med stor begejstring nød at se gymnastik og kreative koreografier i helt unikke rammer. Efter showet mødte kronprinsen hele holdet og stillede med stor nysgerrighed spørgsmål til gymnasternes fysik og træning.
Med på de skrå brædder var 23-årige Lærke Poulsen fra Nordenskov, der det seneste år har rejst verden rundt som verdensholdsgymnast og boet i en kuffert. Hun ser oplevelsen i Operaen som noget helt unik og et enestående punktum på en oplevelsesrig rejse:
”Det var den perfekte afslutning og helt uvirkeligt, at vi har været så heldige at stå på Danmarks største scene. Det var fedt med så intens fokus på showet, og ikke mindst sammenholdet på holdet, hvor vi stod sammen om at fyre den maksimalt af. Opbakningen fra det gymnastikgarvede publikum var overvældende.”
Lærke skal efter en velfortjent sommerferie være lærer på Vesterlund Efterskole sammen med verdensholdskollegaen Pernille Falkenberg og skal også gå på Ollerup Elitehold.

.

Foto: Gudrun Clausen / Skavenfoto.dk

Foto: Gudrun Clausen / Skavenfoto.dk

Foto: Gudrun Clausen / Skavenfoto.dk

Foto: Gudrun Clausen / Skavenfoto.dk

Foto: Gudrun Clausen / Skavenfoto.dk

Foto: Gudrun Clausen / Skavenfoto.dk

Foto: Gudrun Clausen / Skavenfoto.dk

Foto: Gudrun Clausen / Skavenfoto.dk

DGI Verdensholdet:

Består af 28 af Danmarks bedste gymnaster – 14 kvinder og 14 mænd – i alderen 18-28 år.
På verdensturnéen 2014-15 har holdet besøgt Tyskland, Sydkorea, Taiwan, Japan, Indonesien, Singapore, Costa Rica, Uruguay, Argentina, Chile og USA. Holdet har lavet 100 shows og 150 workshops på verdensturnéen, og mere end 140.000 mennesker har set showet ORBITA.
Indtægterne fra shows går til holdets arbejde med at inspirere børn, unge og voksne i hele verden til en sund og aktiv livsstil

Publiceret 05 July 2015 08:00