Undervisningen hos GLU-holdet. (Privatfoto).

Undervisningen hos GLU-holdet. (Privatfoto).

Lederrollen på spidsen

UDDANNELSE: Den populær lederuddannelse på Kursuscentret på Køge Handelsskole åbner for nyt hold sidst i august. Det er henvendt til nye ledere, lederaspiranter og til mellemledere med stor erfaring.
Kursuscentret på Køge Handelsskole kører fra 25. august en videreudviklet udgave af ”Grunduddannelse i Ledelse” som nu er tilsat kommunikation.
Det er stadig 16 målrettede dage fordelt over et halvt år, men som hvert år, inddrager de to engagerede undervisere, Ulla Højer og Ann K. Tvilling, de nyeste tendenser og ajourfører modulerne, så de deltagende ledere og lederaspiranter, bliver klædt godt på til nutidens og fremtidens udfordringer.
Fra efteråret vil de inddrage kommunikationsperspektivet i alle moduler. Uddannelsesforløbet henvender sig både til mellem- eller teamleder, til selvstændige med ansatte eller til ansvarshavende i frivillige organisationer og til alle andre, der har ledelsesopgaver.

Allround ledelse og kommunikation

Ulla Højer og Ann K. Tvilling har med succes kørt parløb på en lang række af uddannelser i Køge Handelsskole-regi. Ud over deres velfunderede teoretiske fundament, besidder de begge en massiv erfaring fra både fra det private erhvervsliv, som selvstændig og som ansat i det offentlige.
- Vi forsøger i videst muligt omfang at inddrage kursisternes hverdags- og arbejdsliv i undervisningen, fortæller Ulla Højer og fortsætter:
- Vi har desuden valgt at køre med en række moduler, der ligger uden for den traditionelle grundlæggende lederuddannelse.
- Vi finder det vigtigt at have friheden til at undervise i netop dét, der er oppe i tiden - og tilretter derfor løbende med de fag, der er relevante f.eks. stresshåndtering, det psykiske arbejdsmiljø, ledelsesbaseret coaching med mere, siger Ann K. Tvilling.
- Derudover har vi fokus på kommunikation, lederens rolle og redskaber til alt fra 'forandringsledelse' til 'den svære samtale', 'gruppeprocesser' og i 'at stå fast, og danne sin egen platform' som leder, supplerer Ulla Højer.
- Kursisterne kommer traditionelt fra meget forskellige brancher, og det er en kæmpe fordel – og det gør vores undervisningsforum attraktivt og dynamisk, siger Ann K. Tvilling og fortsætter:
- På første modul kan man måske synes, at det er svært at se, hvad en salgsleder har til fælles med en rengøringsleder. Men på tredje modul har man opdaget, at ledelse er universelt, og alle ledere står med forskellige versioner af de samme problemstillinger. Ledelse er simpelthen et spørgsmål om faglighed - det er troværdighed, gennemslagskraft og mod til at kunne få andre til at tage ansvar, vi går i dybden med, siger hun.
- Deltagerne sætter også pris på det netværk, som de får skabt via deres mange dialoger, debatter og øvelser i undervisningslokalet. Det værner vi om, og holder det vedlige efterfølgende, gennem vores netværks arrangementer, siger Ann K. Tvilling.
Mere info og tilmelding på www.khs.dk/amu eller kontakt kursussekretær Katja Lorentzen kml@khs.dk eller tlf. 5667 0488 eller Tville direkte på tville@khs.dk.
pm

Publiceret 05 July 2015 17:15