Tegnekonkurrence i Sædding Centret

Hele sommerferien kan børn tegne sig til fine præmier i Sædding Centret

Sædding Centret afholder i sommerferien en sommertegnekonkurrence, hvor børn mellem tre og seks år og mellem syv og 12 år kan deltage. Der er præmier i hver gruppe hver uge. Tegningerne skal afleveres i den røde postkasse, som står udenfor Sædding Bibliotek.
Hvis børnene hellere vil tegne, mens de er i Centret, kan de gå ind på biblioteket, der har tegnepapir og farveblyanter liggende fremme. Tegningen lægges i den røde postkasse, og alle er med i konkurrencen om ”Ugens bedste tegning” og ugens præmie, som er to familiepizzaer fra Panorama Pizza.
Alle tegninger - også dem der ikke vinder præmier undervejs - er med i lodtrækningen om en aftenmiddag hos EAT & Play med fri entré til Legelandet. Der trækkes lod i uge 32.

Publiceret 05 July 2015 13:00