Aniek var blandt de mange børn, som gerne ville udfordre sig selv ved at klatre på sodavandskasser. Foto: Svend Mikael Larsen

Aniek var blandt de mange børn, som gerne ville udfordre sig selv ved at klatre på sodavandskasser. Foto: Svend Mikael Larsen

10 år og næsten 11 kasser

Af
Af Svend Mikael Larsen

En af aktiviteterne under Aktiv Ferie Aabenraa bød på en klatretur på kasser.
Det gjaldt om at stable kasser oven på hinanden - altså mens man står på dem.
Det kan lyde småfarligt, men de mange børn som havde meldt sig til denne aktivitet var dog sikret med klatreudstyr og en snor i, så hvis - eller rettere - når det hele væltede, blev man selv hængende i luften, for så stille og roligt at blive firet ned.
Det var Bildungsstätte Jugendhof Knivsbjerg lidt uden for Genner, som stod for denne gratis sommeraktivitet, og én af deltagerne var Aniek på 10 år fra Aabenraa.

En kasse fra rekorden

Dagens højder, indtil det var hendes tur til at forsøge sig, lød på 12 kasser. Det var noget af en mundfuld, for godt nok havde Aniek prøvet det før, men da nåede hun 'kun' op på 9 kasser.
Hendes egen rekord på 9 kasser slog hun med en enkelt kasse, for da hun skulle til at kravle op på nummer 11 gik det galt, og det hele ramlede under hende.
Det gjorde ikke noget, for hun syntes det var sjovt, og det var jo hovedsagen.

Starten er gået og de første kasser på plads. Foto: Svend Mikael Larsen

Starten er gået og de første kasser på plads. Foto: Svend Mikael Larsen

Nu begynder det at blive svært. Foto: Svend Mikael Larsen

Nu begynder det at blive svært. Foto: Svend Mikael Larsen

Så skal den ellevte kasse på plads. Foto: Svend Mikael Larsen

Så skal den ellevte kasse på plads. Foto: Svend Mikael Larsen

Her går det galt! Tårnet af kasser ramler sammen, men heldigvis bliver Aniek hængende. Foto: Svend Mikael Larsen

Her går det galt! Tårnet af kasser ramler sammen, men heldigvis bliver Aniek hængende. Foto: Svend Mikael Larsen

Publiceret 16 July 2015 09:00