Simon Grønlund Nielsen udstiller på Koldinghus.

Simon Grønlund Nielsen udstiller på Koldinghus.

Fredericianer udstiller på Koldinghus

28-årige Simon Grønlund Nielsen fra Fredericia er blandt de 52 nyuddannede designere fra Designskolen Kolding, der under titlen Afgangsudstilling 2015 udstiller på Museet på Koldinghus frem til 9. august 2015. Hans afgangsprojekt, der hedder ”The Essential Four”, består af en skokollektion til mænd.
“Jeg har skabt en kollektion af fire sko tilpasset årets fire sæsoner. Hvis kvaliteten er høj, farverne er monokrome og de fire sko rummer forskellige stilarter, vil jeg definere det som den optimale løsning af vores basale behov for fodtøj. Jeg vil gerne påvirke tankegangen bag den uforsvarlige købelyst, som også danske unge mellem 18 og 29 år besidder,” siger Simon Grønlund Nielsen.
Alle søndage klokken 14.00 tilbyder Koldinghus rundvisninger i Afgangsudstillingen 2015. Rundviseren er en af de nyudklækkede designere. Det er gratis at deltage, når der er betalt
entré til museet.

Publiceret 16 July 2015 07:15