Telefontyv genkendt og fanget i eget hjem

Af
Lotte Gyldenvang

Onsdag klokken 11.35 fik en 56-årig kvinde stjålet sin mobiltelefon mens hun handlede i Fakta på Mejerivej i Ølgod.
Personalet havde en mistanke om, hvem tyven var. Mistanken blev bekræftet, da de så overvågningsvideoen fra butikken igennem.
En patrulje kørte ud til manden, der er 45 år og fra Ølgod. Og da betjentene fandt den stjålne mobiltelefon i mandens bolig, blev han sigtet for tyveri. Det oplyser Bjørn Pedersen fra Varde Lokalpoliti.

Publiceret 16 July 2015 09:15