Selv blandt bilister, som risikerer at blive ramt hårdere på pengepungen, er der udbredt støtte til fotovogne, viser ny undersøgelse fra Applus Bilsyn.

Selv blandt bilister, som risikerer at blive ramt hårdere på pengepungen, er der udbredt støtte til fotovogne, viser ny undersøgelse fra Applus Bilsyn.

Overraskelse:

Bilister bakker op om fotovogne

Selvom danske bilister er dødtrætte af bøderegnen forårsaget af politiets nye fotovogne, bakker et stort flertal alligevel op om dem, viser ny undersøgelse

Først fik bødesatserne for at overskride hastighedsgrænserne fuld pedal. Så firedoblede politiet antallet af fotovogne til mere end 100 og gjorde det muligt at udskrive en bøde alene med et foto af fartsynderens nummerplade.
Danske bilister har måttet stå model til en markant strengere fartjustits de seneste år, hvilket har gjort rigtig mange bilister gevaldigt trætte af fotovognene.
Ny undersøgelse fra Applus Bilsyn blandt 2.245 bilister viser, at knap 60 procent er enige eller meget enige i, at 'fotovogne bare er pengemaskiner'.

Stor opbakning til fotovogne

Ikke desto mindre støtter et overvældende flertal blandt bilisterne samtidig op om 'pengemaskinerne'.
Hele 72 procent mener, at 'fotovogne vil bidrage til en højere trafiksikkerhed'. Et overraskende højt tal, vurderer bileksperter.
"Det overrasker, at der selv blandt bilister, som risikerer at blive ramt hårdere på pengepungen, er så udbredt en støtte til fotovogne. Overholdelse af fartbestemmelserne er en af de mest effektive måder at reducere antallet af ulykker. Opbakningen blandt bilisterne skal ses i lyset af, at fotovogne har en klar præventiv virkning, fordi flere holder farten for ikke at risikere en bøde. For yderligere at reducere antallet af ulykker anbefaler vi, at bilister får kontrolleret deres bil, f.eks. med en TilstandsAttest. Den gennemsnitlige bil er knap ni år gammel og ældre biler har betydeligt flere fejl på bl.a. bremser, hjulophæng, elinstallationer og styretøj end nye biler,” siger adm. direktør hos Applus Bilsyn, Per V. Rasmussen.

Det mener bilister også om fotovogne
Fotovogne lægger beslag på politiets ressourcer, der kunne udnyttes bedre: Enig 73 %, Uenig 27 %
Man burde i stedet for fotovogne anvende stærekasser (målere der står fast det samme sted): Enig 71 %, Uenig 29 %
Kilde: Applus Bilsyn, undersøgelse blandt 2.245 bilister

Publiceret 16 July 2015 07:00