Fra luften kan man rigtig fornemme, hvor lang Bymuren egentlig er!

Fra luften kan man rigtig fornemme, hvor lang Bymuren egentlig er!

Avedøre Stationsby - byen i bydelen

Planlægning ned til mindste detalje for at skabe et boligmiljø, hvor beboernes behov for service og institutioner livet igennem blev imødekommet. Det var tankerne bag Avedøre Stationsby, da de store byggekraner i begyndelsen af 1970’erne rykkede ind på området i den vestlige del af Hvidovre og påbegyndte opførelsen af et af Danmarks største, sammenhængende boligområder.

Af
Af: Sanne Bartkowiak

kommunikationsmedarbejder på Forstadsmuseet

I Hvidovres vestlige del møder øjet Avedøre Stationsby. Navnet Bymuren giver straks god mening, når man ser den imponerende 2,5 km lange boligblok, der både afgrænser området og er bolig for mere end 1000 familier. Boligbymuren, der er inspireret af middelalderbyens beskyttende murværk, er dog ikke hermetisk lukket men har åbninger flere steder. De byder besøgende velkomne og danner indgange til Avedøre Stationsby og dens ca. 2500 boliger. Udover Bymuren består Avedøre Stationsby af tre andre hovedelementer: De tæt-lave gårdhavebebyggelser i byens indre, der er opført med rillede betonfacader i brutalistisk stil. Institutionsbåndet, som er et langt bælte af offentlige servicebygninger placeret i byområdets centrum. Og Store Hus, højhuset i 12 etager, der er inspireret af arkitekten Le Corbusier, og som med sin skyline runder bebyggelsen af og giver identitet til området. Det er imponerende størrelsesforhold, når byggeriets næsten 70 hektar store areal ses fra oven. Arkitekterne Hans Hartvig Skaarup, Marinus Jespersen og Ole Buhls tegnestue tegnede Avedøre Stationsby som en hel by i sig selv, men også som den første af ti byer langs ’tommelfingeren’ i den store byudviklingsplan for Køge Bugt, Femfingerplanen. Her i det lille samfund forestillede arkitekterne sig, at beboerne kunne tilbringe det meste af deres liv – uden behov for at tage andre steder hen. Det var kun egentlige produktionsvirksomheder, som ikke blev tegnet med i de store planer for kransporsbyggeriet. Hensigten var nemlig, at beboerne enten skulle arbejde på Avedøre Holme, det stort anlagte industriområde blot ti minutters kørsel fra stationsbyen, eller i København via S-toget. Vuggestuer, børnehaver, skoler, kirke, bibliotek, idrætscenter, beboerlokaler og indkøbsmuligheder tog hånd om beboernes livsbehov hjemme i stationsbyen. Hvad datidens byplanlæggere og arkitekter ikke kunne regne med i deres store planer, var oliekrisen i 1973 og den omfattende arbejdsløshed, der fulgte i kølvandet på 1950’ernes og 1960’ernes byggeboom. Der blev kun 16.000 arbejdspladser på Avedøre Holme og ikke over 30.000, som man havde forventet. Udover arbejdere og funktionærer fik mange arbejdsløse, folk på overførselsindkomster og indvandrere op gennem 1970’erne anvist en bolig i betonkomplekserne. Det medførte, at området op gennem 1980’erne og 1990’erne blev præget af sociale problemer, der førte til, at Avedøre Stationsby havnede på den berygtede Ghettoliste. Gennem kvarterløft, sociale indsatser og en restriktiv udlejningspolitik forvaltet af Hvidovre Kommune er Avedøre Stationsby i dag omdannet til en afbalanceret bydel med mange tilbud, et rigt foreningsliv og ikke mindst en lav kriminalitet. Spørger man beboerne selv, er de i de allerfleste tilfælde rigtig glade for at bo i Avedøre Stationsby, og flere mener, at det oftest er medierne og udenforstående, der fortæller en negativ historie om livet i betonbyggerierne.

Publiceret 21 July 2015 08:00