Bruninho - der her ses i aktion i en af forårets hjemmekampe - skifter til Superligaklubben FC Nordsjælland.(Arkivfoto: JCJ).

Bruninho - der her ses i aktion i en af forårets hjemmekampe - skifter til Superligaklubben FC Nordsjælland.(Arkivfoto: JCJ).

HB Køge sælger Bruninho til FC Nordsjælland

FODBOLD: HB Køge har solgt klubbens 25-årige brasilianer Bruninho til Alka Superligaklubben FC Nordsjælland.
- Vi er stolte over at vi i HB Køge igen har udviklet en spiller til højeste niveau herhjemme, og der skal i den forbindelse lyde en stor cadeau til Henrik Pedersen, der flot har fået integreret både Bruninho og hans landsmand Brandão i truppen og til dansk fodbold og udviklet dem yderligere. Det er det arbejde vi nu høster frugterne af med salget af Bruninho til FC Nordsjælland, siger HB Køges sportschef Jesper Sommer og fortsætter:
- Vi har helt fra starten været klar over at Bruninho kunne noget helt særligt, og derfor har vi også været klar over at det vel kun var et spørgsmål om tid før vi ville modtage et bud, der levede op til vores krav. Det er sket nu, og vi ønsker derfor Bruninho tusind tak for indsatsen i HB Køge og al mulig held og lykke fremover, slutter Jesper Sommer.
Det var cheftræner Henrik Pedersen, der gennem sit internationale netværk i blandt andet Brasilien hentede Bruninho til HB Køge sidste sommer. Dengang kaldte Henrik Pedersen Bruninho for et scoop, og siden udviklede brasilianeren sig til en stor profil i 1. Division.
- Bruninho var et scoop for en klub som vores, og alle har kunnet se, at Bruninho var en super offensivspiller, men i løbet af de seneste tolv måneder har han udviklet sig til en brasilianer, der ikke kun arbejder alene og kan noget offensivt til også at være en rigtig dygtig presspiller, der arbejder rigtig hårdt for holdet og som kan indgå i en klar spillestil, hvorfor det også er fortjent, at han får chancen i en Superligaklub, selvom det er et tab for klubben. Nu er det så vores opgave at finde den næste "Bruninho", siger cheftræner Henrik Pedersen.
Bruninho kom til HB Køge fra Lajeadense i Brasilien sidste sommer og nåede at spille 34 kampe, score 12 mål og lave syv assists i den sort/blå trøje.
pm

- Vi har helt fra starten været klar over at Bruninho kunne noget helt særligt, og derfor har vi også været klar over at det vel kun var et spørgsmål om tid før vi ville modtage et bud, der levede op til vores krav, siger sportschef i HB Køge, Jesper Sommer. (Arkivfoto: www.hbkoge.dk).

- Vi har helt fra starten været klar over at Bruninho kunne noget helt særligt, og derfor har vi også været klar over at det vel kun var et spørgsmål om tid før vi ville modtage et bud, der levede op til vores krav, siger sportschef i HB Køge, Jesper Sommer. (Arkivfoto: www.hbkoge.dk).

Nu er det vores opgave at finde den næste

Nu er det vores opgave at finde den næste "Bruninho", siger cheftræner Henrik Pedersen.. (Arkivfoto).

Publiceret 21 July 2015 09:00