Lisbeth Flink

Lisbeth Flink

Madfællesskab ved Risbjerggård tager form

I august mødes deltagerne til det tredje arrangement - interesserede er velkomne

Hyggelig middag, dialog om madfællesskab og arbejdet med at anlægge et urtebed har været på programmet, når det nye madfællesskab i Hvidovre har mødtes.

Af
key

To gange har der været arrangementer i haven omkring Risbjerggård, og nu lægges der an til et tredje arrangement den 12. august kl. 18.00. Alle er fortsat velkomne til at deltage, lyder det fra initiativtagerne. Første samling var den 10. juni, hvor Hvidovre Kommune havde lagt plader på græsset, så deltagerne kunne have borde og stole stående i haven. Deltagerne havde hver især medbragt en madkurv og snakken om både maden og mulighederne for madfællesskabet var livlig. I alt dukkede 19 borgere i alle aldre op. Efter aftensmaden gik arbejdet med at anlægge et urtebed i gang. Det lokale gartneri, Plantemageren fra Byvej, havde doneret urter til bedet. Næste arrangement var den 8. juli, hvor der blev stillet grill til rådighed for deltagerne. Regnen gjorde dog, at middagen måtte spises indenfor på Risbjerggård. - Stemningen til begge arrangementer var rigtig god, og vi talte om, at der var brug for steder hvor folk kan mødes: enlige og folk udenfor arbejdsmarkedet har brug for steder man kan mødes med jævne mellemrum for at få nogle netværk og foretage sig noget meningsfyldt sammen med andre, fortæller Lisbeth Flink, der er en af initiativtagerne bag madfællesskabet. Derudover gik snakken om fødevarer, økologi og bymidteplaner. - Det var super hyggeligt, slutter Lisbeth Flink. Næste arrangement i det lokale madfællesskab er altså den 12. august, og alle er velkomne til arrangementet, hvor man hver især medbringer en ret til fællesbordet.

Publiceret 21 July 2015 08:00