Nu kan du betale for din burger med mobilen i Varde

 
Fra den 28. juli kan du betale for maden direkte via mobilen hos McDonald's i Varde. Den dag lancerer McDonald's nemlig MobilePay i alle landets restauranter. Med indførelsen af MobilePay er McDonald's den første danske fastfood-kæde, der tilbyder mobilbetaling i restauranterne. Hidtil har det kun været muligt at betale med MobilePay i fastfoodrestauranter ved bestilling på nettet.
 
Den nye betalingsmulighed indebærer, at McDonald's Danmark installerer små bokse ved alle kasser i restauranterne. Hvis gæsten vælger at betale via MobilePay, sender boksen beløbet til gæstens mobil med anmodning om betaling, når bestillingen er foretaget. Løsningen er baseret på Danske Banks MobilePay-app og kører bl.a. på Bluetooth- og NFC-teknologi.
 
Det vil naturligvis fortsat været muligt at betale med dankort og kontanter i McDonald's-restauranter landet over. MobilePay-løsningen skal ses som en supplerende betalingsmulighed.

Publiceret 21 July 2015 14:00