Personlige rekorder

Svømmeren Silja Nielsdóttir Hansen fik fin debut ved de nordiske årgangsmesterskaber

SVØMNING: Silja Nielsdóttir Hansen var i forgangne weekend med årgangslandsholdet til de nordiske årgangsmesterskaber i Jönköping, hvor hun repræsenterede Danmark.

Af
ebo@hvidovreavis.dk

Ud over Danmark deltog Sverige, Færøerne, Estland og Finland. Stævnet var Silja N. Hansens internationale debut. Lørdag lagde hun ud med favoritløbet 800 m. fri svømning. Løbet var en smule over personlig rekord, men det rakte til en flot 3. plads samlet og som bedste dansker. Om eftermiddagen skulle Silja N. Hansen svømme 200 m. fri. Løbet blev svømmet rigtig flot i en ny personlig rekord, og hun blev nummer 6 samlet. Søndag blev afsluttet med 400 m. fri, med en ny flot personlig rekord og en 4. plads. Alt i alt et rigtig flot niveau med gode tider og placeringer i alle løb. Silja Nielsdóttir Hansen kan nu holde en velfortjent ferie, indtil hun i august starter op på træningen på ny.

Publiceret 21 July 2015 08:00