Politihunden fandt 11 poser med ialt 21 gram hash. (Arkivfoto).

Politihunden fandt 11 poser med ialt 21 gram hash. (Arkivfoto).

Politihund fandt 11 poser med hash

GREVE: En hundepatrulje ville natten til tirsdag, kl. 01.10, kontrollere nogle personer, der uden at skulle ud at rejse opholdt sig ved Hundige S-station.
En af personerne stak af i løb, men en politihund blev sendt efter ham. Men han valgte at standse, så politiet fik kontakt til en 21-årig mand fra Ishøj.
Politihunden fandt på flugtruten og ikke langt fra den 21-årige hele 11 poser med i alt 21 gram hash, en mobiltelefon og en enhåndsbetjent foldekniv.
Den 21-årige blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, idet politiet mistænker ham for at ville sælge hashen videre, og for overtrædelse af våbenloven med hensyn til den enhåndsbetjente foldekniv.
Den sigtede vil senere høre nærmere fra politiet, når sagerne skal afgøres. På stedet traf politiet i øvrigt fire unge mænd i alderen 15-23 år fra Greve, men ingen af dem blev sigtet for noget.
pm

Publiceret 21 July 2015 14:00