ROSEN-GARTNERNES 10 GYLDNE ROSEN-REGLER

Roser skal mindst have 6 timers sol om dagen. Du skal gøde dine roser med naturgødning i marts og i juni. Plant roserne i to spadestiks dybde. Podestedet skal være dækket med 5-10 cm jord. Jorden skal være luftig og porøs. Bland kompost, lerjord, spagnum og markjord. Klip roserne ned midt i april, eller når frosten helt sikkert er væk. Klip ned til frisk ved og over en knop. Roserne skal vandes grundigt hver 3. uge. Aldrig sjatvande hver dag! Døde blomsterhoveder klippes af med et skråsnit lige over det første femblad. Lus sprøjtes væk med en blanding af vand og brun sæbe. Fjern rosens visne blade og bortskaf dem, så undgår du, at Rosenplet og Rust breder sig. Smid dem ikke på komposten! Hyp jord op omkring podestedet eller udlæg Kakaoflis og vinterdæk med granris.

Publiceret 21 July 2015 08:00